Jeg stod en Dag udenfor en større Skole paa Landet; Læreren slap just Børnene ud paa Legepladsen. Det var et stort aabent Rum. Hist og her stod høie, slanke og glatte Birketræer, og mellem et Par af dem var ophængt en Huske. En simpel, men temmelig glat og bøielig Balanserstang var et andet Sted lagt op. Ved Enden af Pladsen var der en Dam, hvori der plaskede en Flok Ænder; forøvrigt var det hele Gaardsrum jevnt og frit for Stubber og Stene. — Da nu Børnene kom ud med Læreren i Spidsen, blev der et rigtigt Liv, kan I tro. Tre til fire af Smaapigerne sad i et Nu paa Huskebrettet; et Par af Gutterne kravlede opad Træstammerne; nogle gav sig ifærd med Balanserstangen, medens andre løb til Dammen og fordrev med sin Flaade af Træspaaner de frygtsomme Ænder. Men midt paa Pladsen gik dog Legen bedst for sig; der slog en Flok Drenge Langbold, og de livligste Smaajenter legede med Ringspil. Længere henne jog 6 Gutter, to og to, ligesom tre Spand vælige Heste, afsted i fuldt Galop, mens fem til sex Smaapiger sad i Skyggen af en vakker Birk og gjettede 30Gaader eller fortalte smaa Historier og Eventyr. Nogle sprang Buk, andre legede Sidsten, somme løb omkap, og andre stupte Kraake i Græsset; alle vare beskjeftigede, og man kunde se paa deres Miner og Fagter, at de morede sig kosteligt. Dette var nu rigtignok en Sommerdag; men jeg er vis paa, at det ikke gaar mindre lystigt til, naar Vinteren indfinder sig med Is og Sne. Da kommer Ski og Skøiter frem; da gjøres Snemænd med Kul til Øine og med Træsværd i de tykke Næver; da ages Kjelkebakke, da staar Snebold-Slaget, og, medens Kjærringungen fryser i Kakkelovnskrogen, staa Kinderne i friskeste Glød paa de raske Gutter og Jenter midt i det stærkeste Snedrev.

Jeg stod en dag utenfor en større skole på landet; Læreren slapp just barna ut på lekeplassen. Det var et stort åpent rom. Hist og her stod høye, slanke og glatte Birketræer, og mellom et par av dem var opphengt en huske. En simpel, men temmelig glatt og bøyelig Balanserstang var et annet sted lagt opp. Ved enden av plassen var der en dam, hvori der plaskede en Flok ender; forøvrig var det hele gårdsrom jevnt og fritt for stubber og Steiner. — Da nå barna kom ut med læreren i Spidsen, ble der et riktig Liv, kan dere tro. Tre til fire av småpikene satt i et nå på Huskebrettet; et par av guttene kravlede oppad trestammene; noen ga seg ifærd med Balanserstangen, mens andre løp til dammen og fordrev med sin flåte av Træspaaner de fryktsomme ender. Men midt på plassen gikk dog leken best for seg; der slo en Flok drenger langball, og de livligste småjenter lekte med ringspill. Lenger henne jog 6 gutter, to og to, likesom tre spann vælige hester, av sted i fullt galopp, mens fem til seks småpiker satt i skyggen av en vakker Birk og gjettede 30gåter eller fortalte små historier og eventyr. Noen sprang bukk, andre lekte Sidsten, somme løp om kapp, og andre stupte kråke i gresset; alle var beskjeftigede, og man kunne se på deres miner og fakter, at de moret seg kostelig. Dette var nå riktignok en sommerdag; men jeg er viss på, at det ikke går mindre lystig til, når vinteren innfinner seg med is og Sne. Da kommer ski og skøyter frem; da gjøres snømenn med kull til øyne og med tresverd i de tykke never; da ages kjelkebakke, da står snøball-slaget, og, mens kjerringungen fryser i Kakkelovnskrogen, stå kinnene i friskeste glød på de raske gutter og jenter midt i det sterkeste snødrev.