Læreplanatlas
Første Skoletrinførste Afdeling.

28. Leg.

29

Børn kunne ikke altid arbeide; de bør ikke engang arbeide flere Timer i Rad, allermindst stillesiddende, eller med Ting, som anstrenge Sjelen. Arbeide bør vexle med Leg. Dette er noget, som det flittige Barn baade tiltrænger og fortjener til Opmuntring. Men ikke al Slags Leg er sømmelig eller gavnlig; derfor bør Forældre, Lærere eller andre Foresatte have Øie med Børnene, ogsaa naar de lege; ja de bør stundom selv tage Del i Legen, for at ordne og styre det Hele. De gavnligste Lege ere de, som, uden at anstrenge Legemet, dog kunne øve og udvikle baade Legeme og Sjel; derved forenes det Nyttige med det Behagelige, og selv under Legen gaar ingen Tid tilspilde. At spadsere i den friske Skov og paa den duftende Eng, at ro paa den stille Sø, at fiske i den klare Elv, — er det ikke altsammen at lege og arbeide paa engang? og hvad ville I give mig for en rigtig Fjeldvandring fra Morgenen, naar Solen staar op, til Aftenen, naar den gaar ned bag de lave Aase i al sin Herlighed? Undervisning i Legemsøvelse, Svømning, Exersering, Sang og tydelig og smuk Oplæsning af Digte eller andre vakre Læsestykker ansees af de fleste Børn som Leg og burde ikke forsømmes hverken i Skolen eller i Hjemmet. Mange gamle Folkeslag lagde megen Vind paa disse Ting, og vore egne Forfædre elskede høiligen Legemsøvelser, Sang og Strengeleg. At hoppe, springe, klavre, fægte; Ringspil, Boldspil, Sidsten, Tagfat, — Gaadegjetning og Korsang, er altsammen Leg, som gavner enten Sjel eller Legeme eller endog begge Dele. En Flok friske og muntre Børn under en livlig og uskyldig Leg er noget af det vakreste og glædeligste, man kan se for sine Øine.