En halvvoxen Gut stod en Dag og betragtede nogle Murere; de holdt paa at opføre en Bygning ligeoverfor hans Faders Hus. Han havde ofte seet paa disse Folk, hvorledes de bar op Kalk og Sten og lagde disse i Orden, den ene ovenpaa den anden.
„Du ser saa opmærksomt paa Murerne,“ sagde Faderen; „har du maaske selv Lyst til at blive Murer?“
„Nei,“ svarede Drengen, „jeg tænkte kun paa, hvad for en liden Ting en Mursten er, og alligevel kan man bygge store Huse deraf, bare ved at lægge den ene lille Sten ovenpaa den anden.“
„Det er meget sandt,“ sagde Faderen, „og glem det aldrig, Gutten min! Saaledes er det netop med alle store Arbeider. Alle dine Kundskaber tilsammen ere kun den ene lille Lexe føiet til den anden. Dersom en kunde gaa rundt Jorden, vilde det ske ved at sætte den ene Fod foran den anden. Dit hele Liv vil blive en Række af Timer, den ene lagt til den anden; Draabe føiet til Draabe danner Verdenshavet. Lær heraf ikke at foragte Smaating. Lær ogsaa heraf ikke at lade dig afskrække fra et stort Arbeide. Det største 29Arbeide bliver let, naar det deles i passende Dele. Du kan ikke hoppe over et Bjerg; men Skridt for Skridt kan du naa over til den anden Side. Frygt derfor ikke for at forsøge vanskelige Ting. Mindes stedse, at en stor Bygning er bare Sten lagt paa Sten.“