30. Snemændene.
Nu falder Sneen i tætte Lag,Og Drengen har ingen Hvile;Det blev nok en Hoben Mile,Hvad han kan løbe den hele Dag.
Her slæber han Gaarden af Sneblokke fuldOg former Soldater drøie;Det volder ham Slid og Møie; —Han gi’r Soldaterne Øine af Kul.
Saa ruller han Sneen med al sin Kraft,Mens Kjæmperne staa der og kneise;Han vil dem et Brystværn reise;Til Landse han gi’er dem et Kosteskaft.
Og nu er han færdig, og nu er han mat;Hans Hænder er frosne og ømme;For alle de stærke DrømmeFaar Drengen vist en urolig Nat.
Man hører ham juble, den lille Mand:„Imorgen skal Slaget stande!“Da løse sig Himlens Vande,Og alle hans Kjæmper blive til Vand.
30. Snømennene.
Nå faller Sneen i tette lag,Og drengen har ingen hvile;Det ble nok en Hoben mil,Hva han kan løpe den hele dag.
Her sleper han gården av Sneblokke fullOg former soldater drøye;Det volder ham Slid og møye; —Han gi’r soldatene øyne av kull.
Så ruller han Sneen med all sin kraft,Mens kjempene stå der og kneise;Han vil dem et brystvern reise;Til lanse han gi’er dem et kosteskaft.
Og nå er han ferdig, og nå er han mat;Hans Hænder er frosne og ømme;For alle de sterke drømmerFår drengen vist en urolig natt.
Man hører ham juble, den lille mann:„I morgen skal slaget stande!“Da løse seg Himlens Vande,Og alle hans kjemper bli til vann.