12. Den dræbte And.
I Skoven risled den klare Aa,En Vildand blodig blandt Sivet laa;Af Jægerens Bøsse var den dræbt,Den havde sig hen til Reden slæbt.Nu stod omkring den de Andunger smaa,De kunde det slet ikke ret forstaa,De krøb under Vingen, men den var slap —„Vaagn op, søde Moder, rap, rap, rap, rap!“Saa aabned de alle Smaanebbene vidt:„Vi ere saa sultne, giv os lidt!“Men moderløs’ vare de arme Smaa; —O, har du en Moder, da skjøn derpaa!
12. Den drepte and.
I skogen rislet den klare å,En villand blodig blant sivet lå;Av Jægerens Bøsse var den drept,Den hadde seg hen til reden slept.Nå stod omkring den de andunger små,De kunne det slett ikke rett forstå,De krøp under vingen, men den var slapp —„Våkn opp, søte mor, rap, rap, rap, rap!“Så åpnet de alle smånebbene vidt:„Vi er så sultne, gi oss litt!“Men moderløs’ var de arme Smaa; —O, har du en mor, da skjønn derpå!