En Dag skulde der holdes Examen i en Skole paa Landet. Førend Overhøringen begyndte, sagde den gamle Lærer til Sognepræsten: „Jeg haaber, at Børnene kunne hele Luthers Katekismus paa sine Fingre.“ „Det er vel,“ svarede Præsten; „men forstaa de ogsaa, hvad de læse?“ Læreren taug, og Præsten begyndte at examinere. En af Gutterne havde læst det fjerde Bud: „Hædre din Fader og din Moder, at det kan gaa dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.“ Han skulde nu til at forklare det, og Gutten blev rød i Ansigtet. Præsten opmuntrede ham og forlangte et eller andet Exempel paa barnlig Lydighed eller Kjærlighed. Da begyndte Gutten halvt høit og meget undselig: „Iforgaars viste min Broder nogle fremmede Herrer Vei over Fjeldene. Da han gik med bare Ben, skar han sig slemt paa de skarpe Stene. De Reisende saa, at hans Fødder blødte; de gav ham derfor en Sølvdaler til et Par nye Sko. Han tog imod den, takkede dem for deres Godhed, men bragte Daleren til vor Moder, som var ligesaa fattig paa Sko som han. Han tænkte, sagde han, at han kunde bedre finde sig i at gaa barbenet end vor Moder.“ — Da opklaredes den gamle Lærers Ansigt, og Præsten sagde: „Din Broder er en god Dreng og du vist ogsaa; Gud velsigne eder begge!“

En dag skulle der holdes eksamen i en skole på landet. Før overhøringen begynte, sa den gamle lærer til sognepresten: „Jeg håper, at barna kunne hele Luthers katekismus på sine fingre.“ „Det er vel,“ svarte presten; „men forstå de også, hva de leser?“ Læreren tidde, og presten begynte å eksaminere. En av guttene hadde lest det fjerde bud: „Hedre din far og din mor, at det kan gå deg vel, og du må lenge leve på jorden.“ Han skulle nå til å forklare det, og gutten ble rød i ansiktet. Presten oppmuntret ham og forlangte et eller annet eksempel på barnlig lydighet eller kjærlighet. Da begynte gutten halvt høyt og meget unnselig: „I forgårs viste min bror noen fremmede herrer vei over fjellene. Da han gikk med bare Ben, skar han seg slemt på de skarpe Steiner. De reisende så, at hans føtter blødde; de ga ham derfor en Sølvdaler til et par nye sko. Han tok imot den, takket dem for deres godhet, men brakte daleren til vår mor, som var likeså fattig på sko som han. Han tenkte, sa han, at han kunne bedre finne seg i å gå barbeint enn vår mor.“ — Da opklaredes den gamle Lærers ansikt, og presten sa: „Din bror er en god dreng og du vist også; Gud velsigne dere begge!“