20

Bækken gaar i Engen;Bækken godt sig morer nok,Springer over Rod og StokOg over høie Stene.

Bækken ler bag Grene;Hør, den ler i Græsset godt!Alt, hvad der er sort og graat,Kan Bækken ikke lide.

Liden Bæk vil gnideStenens stygge Ansigt hvidt,Vasker den saa jevnt og tidtMed Voverne, som glide.

Ren den bli’r med Tide,Om den ikke bliver hvid;Dengang Stenen trilled did,Da var den sort og muldet.

Nu er den som Guldet.Ren som Guld jeg ogsaa bli’r,Blot du, lille Bæk, mig gi’rI Haanden kun en Draabe.

Jeg kan længe raabe;Bækken gjør dog ikke Stop,Løfter ei en Draabe opAt øse mig i Haanden.

Men paa Siljevaanden,Voxende ved Bækkens Bred,Hopper liden Erle nedOg dypper hele Vingen.

Hjælp dig selv, er Tingen!Det jeg har af Fuglen lært.Bækken har mig Vand forær’t;Men selv jeg maa det tage.

Nu kan Fuglen jageRundtom Himmelen med Lyst,Se, hvor straalende dens BrystDe friske Vinger føre.

Jeg som den vil gjøre:Haanden vil jeg dyppe ned,Vaske den, mit Ansigt med,Saa det ta’r ingen Ende.

Saa tør jeg det vendeFreidig did, hvor Fuglen flyr,Se, om ei blandt Himlens Sky’rSmaa Engle jeg kan kjende.

20

Bekken går i Engen;Bekken godt seg morer nok,Springer over rot og stokkOg over høye Steiner.

Bekken ler bak grener;Hør, den ler i gresset godt!Alt, hva der er sort og grått,Kan bekken ikke lide.

Liten bekk vil gniSteinens stygge ansikt hvitt,Vasker den så jevnt og tittMed vovene, som glide.

Ren den bli’r med Tide,Om den ikke blir hvit;Dengang steinen trillet dit,Da var den sort og muldet.

Nå er den som gullet.Ren som gull jeg også bli’r,Blot du, lille bekk, meg gi’rI hånden kun en dråpe.

Jeg kan lenge rope;Bekken gjør dog ikke stopp,Løfter ei en dråpe oppÅ øse meg i hånden.

Men på Siljevaanden,Voksende ved bekkens bred,Hopper liten Erle nedOg dypper hele vingen.

Hjelp deg selv, er tingen!Det jeg har av fuglen lært.Bekken har meg vann forær’t;Men selv jeg må det ta.

Nå kan fuglen jageRundt om himmelen med lyst,Se, hvor strålende dens brystDe friske vinger føre.

Jeg som den vil gjøre:Hånden vil jeg dyppe ned,Vaske den, mitt ansikt med,Så det ta’r ingen ende.

Så tør jeg det vendeFreidig dit, hvor fuglen flyr,Se, om ei blant Himlens Sky’rSmå engler jeg kan kjenne.