„Se her en Dandsemester, Børn!“ —„Velkommen, velkommen, du kjære Bjørn!Hvor mange Kunster du maa forstaa!Hvor pent kan du paa Bagben gaa!Kun Skade, Bjørn! du brummer dertil,Du liker nok ei den Dands og Spil?“

Bjørnen langt hellere græd end lo,Han maatte dandse og gaa paa To;Langt heller han gik i vilden SkovOg laa paa Mos i Hulen og sov.Her maa han nu sulte den halve Dag,Lidt Honning var mer efter hans Behag.

„Se her en dansemester, barn!“ —„Velkommen, velkommen, du kjære Bjørn!Hvor mange kunster du må forstå!Hvor pent kan du på bakben gå!Kun skade, Bjørn! du brummer dertil,Du liker nok ei den dans og spill?“

Bjørnen langt hellere gråt enn lo,Han måtte danse og gå på to;Langt heller han gikk i vilden skogOg lå på Mos i hulen og sov.Her må han nå sulte den halve Dag,Litt honning var mer etter hans behag.