„Gid det ikke vilde regne!“ sagde en liden Gut; „jeg vilde saa gjerne ud i Haven og saa mit Frø. Hvad skal dog al den Regn gjøre godt for? Ingen kan like den.“ — „Jo,“ sagde Søsteren, „Far liker den godt, for saa voxe hans Urter og Planter. Og Bonden liker den ogsaa; thi hans Sæd ligger i Jorden, og, hvis det ikke regnede, kunde den ikke spire og trives. Vent, til Solen atter skinner! Du behøver ikke at saa dit Frø idag. Heller ikke bør du ønske, at det aldrig vilde regne; thi Vorherre lader Solen skinne og Regnen falde, som det er bedst for os.“ — Nu gik Gutten hen, tog en Bog og gav sig til at læse i den; men han kom ikke langt, før Søsteren raabte: „Kom, Broder, og se den prægtige Regnbue paa Himmelen! Regnen er over, Solen skinner, og Fuglene synge; vi ville gaa ud i Haven og se til Stykket, hvor du skal saa dit Frø. Nu kan du snart putte det i Jorden; thi Regnen har gjort den løs. Den var før saa haard og tør, at dit Frø slet ikke kunde have spiret, hvis det ikke havde regnet.“

„Gid det ikke ville regne!“ sa en liten Gut; „jeg ville så gjerne ut i hagen og så mitt frø. Hva skal dog all den Regn gjøre godt for? Ingen kan like den.“ — „Jo,“ sa søsteren, „far liker den godt, for så vokse hans urter og planter. Og bonden liker den også; thi hans sæd ligger i jorden, og, hvis det ikke regnet, kunne den ikke spire og trives. Vent, til solen atter skinner! Du behøver ikke at så ditt frø i dag. Heller ikke bør du ønske, at det aldri ville regne; thi Vorherre lader solen skinne og Regnen falle, som det er best for oss.“ — Nå gikk gutten hen, tok en bok og ga seg til å lese i den; men han kom ikke langt, før søsteren ropte: „Kom, bror, og se den prektige regnbue på himmelen! Regnen er over, solen skinner, og fuglene synge; vi ville gå ut i hagen og se til stykket, hvor du skal så ditt frø. Nå kan du snart putte det i jorden; thi Regnen har gjort den løs. Den var før så hard og tør, at ditt frø slett ikke kunne ha spiret, hvis det ikke hadde regnet.“