Paa Vinduet banker det: „Tik, tik!Aa, luk dog op et Øieblik!Det sner, og Blæsten er skarp og fæl,Jeg er saa sulten og fryser ihjel.11O kjære Venner, luk op! jeg retSaa artig være vil og net.“ —

De slap ham ind i den bitre Nød;Han søgte sig mangen Krumme BrødOg havde det godt i den lune Stue;Men knap kom Vaaren og Solens Lue,Saa sad han med Sorg ved Vinduets Rude;Da aabned de for ham, og vips! var han ude.

På vinduet banker det: „Tik, tik!Å, luk dog opp et øyeblikk!Det snør, og blesten er skarp og fæl,Jeg er så sulten og fryser ihjel.11O kjære venner, luk opp! jeg rettSå artig være vil og nett.“ —

De slapp ham inn i den bitre nød;Han søkte seg mangen Krumme brødOg hadde det godt i den lune stue;Men knap kom våren og Solens lue,Så satt han med sorg ved Vinduets rute;Da åpnet de for ham, og vips! var han ute.