En Bondemand pleiede at sidde ved sin Ager, for at fange de Vildgjæs og andre Fugle, som kom og aad op den nylig udkastede Sæd. Engang fangede han blandt Vildgjæssene ogsaa en Stork. Den bad for sit Liv og forsikrede, at den hverken hørte til Gjæssene eller til de andre Skadefugle, men at den var en stakkers Stork, som passede sin Gjerning hjemme, sørgede for sine gamle Forældre og bar dem paa sin Ryg fra det ene Sted til det andet. „Alt det kan være sandt nok,“ svarede Bonden; „men jeg har grebet dig paa frisk Gjerning og i slet Selskab, og du maa dø med de andre.“ — Heraf skulle vi lære, at, naar et Menneske træffes i slet Selskab, hjælper det ham som oftest ikke, at han er uskyldig; han maa dele Skjebne med dem, han selv har valgt til Kammerater.

En bondemann pleide å sitte ved sin Ager, for å fange de villgjess og andre fugler, som kom og åt opp den nylig udkastede sæd. Engang fangede han blant villgjessene også en Stork. Den bad for sitt liv og forsikret, at den hverken hørte til gjessene eller til de andre skadefugler, men at den var en stakkers Stork, som passet sin gjerning hjemme, sørgede for sine gamle foreldre og bar dem på sin rygg fra det ene sted til det andre. „Alt det kan være sandt nok,“ svarte bonden; „men jeg har grepet deg på frisk gjerning og i slet selskap, og du må dø med de andre.“ — Heraf skulle vi lære, at, når et menneske treffes i slet selskap, hjelper det ham som oftest ikke, at han er uskyldig; han må dele skjebne med dem, han selv har valgt til Kammerater.