225

225. Herr Vinter, det er just en Mand, med Krop saa stærksom Fjeld. At taale Alt han er istand; han sover ei paa Fæld.

Naar saa du Nogen vel saa qvik? Han aldrig skranten er,endskjønt - saa er nu Mandens Skik - han bare Skjorte bær!

Den trækker han i Kulden paa, og varmer den ei først. AfTandeværk han aldrig laa, og ei i Feber-Tørst.

Paa Blomster og paa Fugles Sang forstaaer han sig heeltsmaat; han hader Punsch og Bægerklang, og drikker Vandet raat.

Naar Ulven tuder høit i Sky; naar man gjør Ovnen hed, ogFa’er og Mo’er bag Ovnen tye, og klage sig for Ved;

Og naar han hører Isens Brag paa Dam og Elv og Sø: Seederi finder han Behag, og vil af Latter døe.

Hans Iisslot ligger trygt i Ro paa Iishavs golde Strand.Dog har han og et Sommerbo i skjønne Schweitzerland.

Norsk Læsebog.

226Hvert Aar han farer Jorden om med Mine barsk og bøs, og hvor han end med Følge kom, man saa paa ham — og frøs.

225

225. Herr Vinter, det er just en mann, med kropp så sterksom Fjell. Å tåle Alt han er i stand; han sover ei på fell.

Når så du noen vel så qvik? Han aldri skranten er,enskjønt - så er nå Mandens skikk - han bare skjorte bær!

Den trekker han i kulden på, og varmer den ei først. AvTannverk han aldri lå, og ei i feber-tørst.

På blomster og på Fugles sang forstår han seg heltsmått; han hater punsj og begerklang, og drikker vannet rått.

Når Ulven tuder høyt i sky; når man gjør ovnen het, ogFa’er og Mo’er bak ovnen tye, og klage seg for Ved;

Og når han hører Isens brak på dam og elv og Sø: Sederi finner han behag, og vil av latter dø.

Hans Iisslot ligger trygt i ro på ishavs golde Strand.Dog har han og et Sommerbo i skjønne Schweitzerland.

Norsk lesebok.

226Hvert år han farer jorden om med mine barsk og bøs, og hvor han enn med følge kom, man så på ham — og frøs.