225

225. Paa Bagen har jeg ei mange Aar, jeg hedder Baane,naar jeg er hjemme; men her regjerer jeg Ko og Faar, de hørevillig min kjendte Stemme. Til fede Græsgang og klare Kilde jegleder dem; — naar de sig forvilde, jeg samler dem.

Saa ung jeg er, for den sunde Kost og varme Klæder jeg doggjør lige; jeg trodser Uveir og Storm og Frost, at jeg er kjelen,skal Ingen sige. Den frelste Hjord og de Melkestrømme, som fyldedrægtige Spand, berømme og takke mig.

Jeg bæver ikke, fast Skrubben kom; med Luur og Pidske, medSkraal og Stene jeg lærer Tyven at vende om, at jeg er Baane,maa han ei mene; jeg mangen Skrub fra min Hjord har jaget,han endnu ikke et Lam har taget, og neppe skal.

Naar Kvæget mætter sig tryggelig, og naar i Skyggen detsøger Hvile, Pontoppidan underviser mig, mens blanke Spedder saarappe ile, at skabe Vante og varme Hose, og baade Madmor ogPræst skal rose med Rette mig.

Paa Bagen har jeg ei mange Aar, jeg hedder Baane, naarjeg er hjemme; men Tiden rap mellem Sysler gaaer, det Baane-Navn skal man snart forglemme; snart blier jeg Jente, ei længebier, før ogsaa jeg faaer en gaardfast Frier, Heisan Hopsa! —

225

225. På bagen har jeg ei mange år, jeg heter Baane,når jeg er hjemme; men her regjerer jeg Ko og får, de hørervillig min kjente stemme. Til feite Græsgang og klare Kilde jegleder dem; — når de seg forville, jeg samler dem.

Så ung jeg er, for den sunde kost og varme klær jeg doggjør lige; jeg trosser uvær og Storm og Frost, at jeg er kjelen,skal Ingen si. Den frelste hjord og de melkestrømmer, som fyldedrektige spann, berømme og takke meg.

Jeg bever ikke, fast Skrubben kom; med lur og Pidske, medSkrål og Steiner jeg lærer tyven å vende om, at jeg er Baane,må han ei mene; jeg mangen Skrub fra min hjord har jaget,han ennå ikke et lam har tatt, og neppe skal.

Når kveget metter seg tryggelig, og når i skyggen detsøker hvile, Pontoppidan underviser meg, mens blanke Spedder sårappe ile, å skape Vante og varme hose, og både matmor ogPrest skal rose med rette meg.

På bagen har jeg ei mange år, jeg heter Baane, nårjeg er hjemme; men tiden rap mellom sysler går, det Baane-navn skal man snart forglemme; snart blir jeg jente, ei lengebier, før også jeg får en gårdfast Frier, Heisan Hopsa! —