Sagnet fortæller, at disse Egne ogsaa i en langt tidligere Periode skulle have haft fastboende Indbyggere, der skulle have levet omtrent som de nuværende i Karasjokk. Virkelig finder man ved Assibagti og ved Gjergulgammen Spor af en saadan Beboelse. Paa begge Steder sees gamle Vaaningstomter, og der skal ved disse være fundet en Mængde Been, ikke alene af Mennesker og Rensdyr, men ogsaa af Hornqvæg. Russerne, hvis Indfald i Finmarken i det fjortende og femtende Aarhundrede, flere Gange ere omtalte i det Foregaaende, hærjede ikke alene paa Kysterne, men have til samme Tid ogsaa trængt gjennem disse afsides Egne, og ihjelslaaet Indbyggerne. I syv paa hinanden følgende Aar, hedder det i Sagnet, som her er opbevaret om denne Ødelæggelse, fulgte Røverhordene hinanden saa uafbrudt, at der fra den ene Sværm til den anden ikke levnedes Tid til at koge en Reenkjødsuppe, og der lægges til at kun een Mand blev levende i Alten, og een i Varanger. — Ved Assi-bagti skal der være nogle Steensætninger, som menes at hidrøre fra en russisk Leir, og i Nærheden vil man have fundet et russisk Spyd. — Tartarerne havde indtaget Rusland; Russerne trængte mod Vesten og Norden, først maaske blot flygtende, ligesom Bjarmerne, men snart fremfarende med Ild og Sværd, og det er disse sidste Bevægelser af hiin store Oversvømmelse fra Østen, hvilke fortplantede sig lige ind over Norges Grændser.
184. Finmarkisk Sagn.
184. Finmarkisk sagn.
Sagnet forteller, at disse Egne også i en langt tidligere periode skulle ha hatt fastboende innbyggere, der skulle ha levet omtrent som de nåværende i Karasjokk. Virkelig finner man ved Assibagti og ved Gjergulgammen Spor av en sådan Beboelse. På begge steder sees gamle våningstomter, og der skal ved disse være funnet en mengde ben, ikke alene av mennesker og Rensdyr, men også av hornkveg. Russerne, hvis innfall i Finmarken i det fjortende og femtende århundre, flere ganger er omtalte i det Foregaaende, hærjede ikke alene på kystene, men have til samme tid også trengt gjennom disse avsides Egne, og ihjelslått innbyggerne. I syv på hinannen følgende år, heter det i sagnet, som her er oppbevart om denne ødeleggelse, fulgte Røverhordene hinannen så uavbrutt, at der fra den ene sverm til den annen ikke levnedes tid til å koke en renkjøttsuppe, og der legges til at kun een mann ble levende i Alten, og een i Varanger. — Ved Assi-bagti skal der være noen steinsetninger, som menes at hidrøre fra en russisk leir, og i Nærheden vil man ha funnet et russisk spyd. — Tartarene hadde inntatt Rusland; Russerne trengte mot Vesten og Norden, først maaske blot flyktende, likesom Bjarmerne, men snart fremfarende med Ild og sverd, og det er disse siste bevegelser av hin store oversvømmelse fra Østen, hvilke fortplantede seg like inn over Norges Grændser.