Læreplanatlas
Norsk Læsebog for BørnX. Blandinger.

184. Finmarkisk Sagn.

200

Sagnet fortæller, at disse Egne ogsaa i en langt tidligere Periode skulle have haft fastboende Indbyggere, der skulle have levet omtrent som de nuværende i Karasjokk. Virkelig finder man ved Assibagti og ved Gjergulgammen Spor af en saadan Beboelse. Paa begge Steder sees gamle Vaaningstomter, og der skal ved disse være fundet en Mængde Been, ikke alene af Mennesker og Rensdyr, men ogsaa af Hornqvæg. Russerne, hvis Indfald i Finmarken i det fjortende og femtende Aarhundrede, flere Gange ere omtalte i det Foregaaende, hærjede ikke alene paa Kysterne, men have til samme Tid ogsaa trængt gjennem disse afsides Egne, og ihjelslaaet Indbyggerne. I syv paa hinanden følgende Aar, hedder det i Sagnet, som her er opbevaret om denne Ødelæggelse, fulgte Røverhordene hinanden saa uafbrudt, at der fra den ene Sværm til den anden ikke levnedes Tid til at koge en Reenkjødsuppe, og der lægges til at kun een Mand blev levende i Alten, og een i Varanger. — Ved Assi-bagti skal der være nogle Steensætninger, som menes at hidrøre fra en russisk Leir, og i Nærheden vil man have fundet et russisk Spyd. — Tartarerne havde indtaget Rusland; Russerne trængte mod Vesten og Norden, først maaske blot flygtende, ligesom Bjarmerne, men snart fremfarende med Ild og Sværd, og det er disse sidste Bevægelser af hiin store Oversvømmelse fra Østen, hvilke fortplantede sig lige ind over Norges Grændser.