Vi vare snart ved Rigsgrændsen; en Røs stod paa hver Side af Floden, og en bred, i Skoven udhugget, Gade gik op ad Bjergsiderne. Nu varede det heller ikke længe, førend Kapellets hvide Tag fremlyste mellem rige Birkegrupper, og efterhaanden kom ogsaa en liden Samling af smaa Huse tilsyne. De tilhøre Pasvig-Finnerne, som paa en vis Tid af Aaret her havde deres Tilhold. Kapellet er et Filial til Peisen. Den Deel deraf, som er bestemt for Menigheden, stod aaben: paa Væggene hang en Mængde smaa Malerier, alle meget vel udførte paa forgyldt Grund. De fleste vare meget gamle, og det skulde maaskee ikke være uinteressant et vide, paa hvilken Vei de have vandret, førend de naaede hid. Saadanne Malerier udbredtes engang fra Constantinopel, især over Rusland, som Handels-Vare.
For ikke længe siden havde en russisk Eneboerske opholdt sig nogen Tid paa dette Sted. Man meente at hun var af meget fornem Stand. Den ringe Grad af Fromhed, som Indbyggerne, uagtet hendes Bestræbelser, havde viist, bragte hende til igjen at drage bort.