Vinterboligerne vare her byggede langt solidere, end jeg hidtil havde seet; det var ikke Gammer, men Huse af dygtigt Tømmer. I et af dem, hvori jeg opholdt mig nogle Timer, indtil Strømmen igjen begyndte at falde ud af Fjorden, vare Runer skrevne med Krid rundt omkring paa Væggene; det var deels ganske rigtige, nemligen saadanne som findes i de gamle Runealphabeter, deels var det en Blanding af Runer og de nu brugelige Bogstaver. Hvorvel jeg ikke formaaede at udlægge Inscriptionerne, interesserede det mig dog at finde Runeskriften endnu opbevaret hos Finnerne; jeg saae siden ofte Skeer og andre Sager, hvorpaa Eierne havde indskaaret deres Navne med disse 199gamle Skrifttegn. Den norske Almue sydpaa i Norge har heller ikke ganske glemt Runerne.
1. Brudstykker af Keilhau’s Reise i Finmarken.
181. Korsfjorden.
1. Brudstykker af Keilhau’s Reise i Finmarken.
181. Korsfjorden.
Vinterboligene vare her bygde langt solidere, enn jeg hittil hadde sett; det var ikke gammer, men hus av dyktig tømmer. I et av dem, hvori jeg oppholdt meg noen timer, inntil strømmen igjen begynte å falle ut av fjorden, vare runer skrevne med kritt rundt omkring på veggene; det var dels ganske riktige, nemlig sådanne som finnes i de gamle runealfabeter, dels var det en blanding av runer og de nå brukelige bokstaver. Hvorvel jeg ikke formådde å utlegge inskripsjonene, interesserede det meg dog å finne Runeskriften ennå oppbevart hos finnene; jeg så siden ofte Skeer og andre saker, hvorpå eierne hadde innskåret deres navn med disse 199gamle skrifttegn. Den norske Almue sydpå i Norge har heller ikke ganske glemt runene.