I Kong Fredrik den 3dies Tid, da adskillige svenske Streifepartier trængte ind i Nordlandene for at udplyndre det uforsvarede Land, viste Ofotens og Tysfjordens Finner megen Troskab imod Norge. Efter Overlæg begave Nogle sig til Fjelds, og tilbøde de Svenske at vise dem Veien; men bragte dem istedet derfor paa Afveie, hvor Finnerne havde posteret sig i Bjergkløfterne og, uden selv at tabe en Mand, med deres sikkre Rifler bragte Død og Fordærvelse blandt Fienden. En anden Flok Svenske paa omtrent 150 Mand tvang paa samme Tid en Fin, der græssede sine Hjorder snart paa svensk og snart paa norsk Grund, til at være deres Veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin havde sin meste Familie. Ved Juletider begave de sig paa Reisen, han løbende paa Skie, de kjørende med Rener. I Mørket leder han dem vild, og fører dem hen til et fladt Fjeld, der danner en frygtelig Styrtning, ud over hvilken de fare, og der finde en uventet Grav. Fjeldet kaldes til Minde Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende Dal fandt man endnu lang Tid efter Dynger af Menneske og Rensdyr-Been. Finnerne i Ofoten og Tysfjorden fik siden til Belønning for den udviste Troskab deres Pladser og Rydninger til Odel og Eie.

I Kong Fredrik den 3dies tid, da adskillige svenske streifpartier trengte inn i Nordlandene for å utplyndre det uforsvarede land, viste Ofotens og Tysfjordens finner mye troskap imot Norge. Etter overlegg begave Nogle seg til Fjelds, og tilbød de Svenske å vise dem veien; men brakte dem i stedet derfor på Afveie, hvor finnene hadde postert seg i bergkløftene og, uten selv å tape en mann, med deres sikre rifler brakte død og fordervelse blant fienden. En annen Flok Svenske på omtrent 150 mann tvang på samme tid en Fin, der gresset sine Hjorder snart på svensk og snart på norsk grunn, til å være deres veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin hadde sin meste familie. Ved juletider begave de seg på reisen, han løpende på skie, de kjørende med reiner. I mørket leder han dem vill, og fører dem hen til et flatt Fjell, der danner en fryktelig Styrtning, ut over hvilken de farer, og der finne en uventet grav. Fjellet kalles til Minde Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende dal fant man ennå lang tid etter dynger av menneske og Rensdyr-ben. Finnene i Ofoten og Tysfjorden fikk siden til belønning for den utviste troskap deres plasser og rydninger til odel og eie.