Af disse Nisser fandtes der i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget forminsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graa Klæder, og bære paa Hovedet en rød Pikhue. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjælpe til at røgte Kreaturer og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man har saaledes mangt Exempel paa, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde faaet. Han ynder Løier, slipper stundom alle Kjøerne løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, deels ved at blæse Lyset ud for dem, deels ved at holde Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. Dette morer Nissen meget; thi ved saadanne Puds slaaer han gjerne op en Latter. Hvis han ynder Gaardens Eier, staaer han paa Husets Bedste, ja man vil endog have mærket, at han fra Naboerne søger at drage Høe og andre Ting til Gaarden, hvorved der stundom skal opstaae Strid og Slagsmaal mellem hver Gaards Nisse, saa at man har seet Halm og Straa flyve om Ørene paa dem. Da de desuden ere tjenstagtige mod dem, de ynde; men hadefulde og hævngjerrige naar man ringeagter og driver Spot med dem, saa er det ei at undres over, at man ved givne Leiligheder søger Nissens Yndest. Juleaftenen og Torsdagsqveld sætter man derfor paa mange Steder under Lovebroen sød Grød, Kage, Øl o. s. v., som han gjerne nyder, hvis det er efter hans Smag; thi han er stundom kræsen. Spot og Foragt kan han ei taale, og da han trods sin lille Statur er stærk, saa bekommer det ofte Vedkommende ilde. En Bonde, der en Vinteraften mødte en Nisse paa Landeveien, og i en myndig Tone bød ham at gaae af Veien, blev, inden han vidste et Ord deraf, af den fortørnede Lille kastet tvert over Gjerdet, langt hen i Sneen; og med en Pige, som en Juleaften spottende bragte ham Mad paa Loven, dandsede Nissen saaledes Springedans, at man næste Morgen fandt hende liggende sprængt i Laden. 192De ynde Maaneskin, og man kan da om Vinteren stundom see dem at more sig ved at age paa Kjelke eller at springe omkap over Gjerdene. Uagtet de selv ere muntre, lide de dog ikke altid, især paa en Helligaften eller Torsdagsqveld, Larm og Støi i Nærheden af sig. I Almindelighed er Nissen vel lidt, og hedder derfor paa mange Steder Nisse god Dreng.

Av disse nisser fantes der i gamle dager en uhyre mengde, da fast hver gård hadde sin. I senere tider er deres antall meget forminsket. De er ikke større enn små barn, er iførte grå klær, og bære på hodet en rød Pikhue. De har for det meste deres tilhold i Lader og staller, hvor de hjelper til at røgte Kreaturer og passe hestene, mot hvilke de dog vise samme partiskhet som mot menneskene. Man har således mangt eksempel på, at Nissen har trukket høyet fra de øvrige Hestes krybber hen til den, som han yndet og ville feite, og at denne om morgenen stod mett ved fylt krybbe, mens de Øvrige fast intet hadde fått. Han ynder løyer, slipper stundom alle Kjøerne løse i fjøset, skremmer budeiene, dels ved å blåse lyset ut for dem, dels ved å holde høyet så fast tilbake, at de stakkels piker ei kunne få et strå ut, og når de nå anstrenge alle deres krefter, slipper han så plutselig, at pikene falle så lange de er. Dette morer Nissen meget; thi ved sådanne puss slaaer han gjerne opp en latter. Hvis han ynder gårdens eier, står han på Husets Bedste, ja man vil endog ha merket, at han fra naboene søker å dra høy og andre ting til gården, hvorved der stundom skal oppstå strid og slagsmål mellom hver Gaards Nisse, så at man har sett halm og strå flyve om ørene på dem. Da de dessuten er tjenstaktige mot dem, de ynde; men hatefulle og hevngjerrige når man ringeakter og driver Spot med dem, så er det ei å undres over, at man ved gitte leiligheter søker Nissens Yndest. Juleaftenen og torsdagskveld setter man derfor på mange steder under Lovebroen søt grøt, kake, øl o. s. v., som han gjerne nyter, hvis det er etter hans smak; thi han er stundom kresen. Spot og forakt kan han ei tåle, og da han trass sin lille statur er sterk, så bekommer det ofte vedkommende ilde. En bonde, der en Vinteraften møtte en Nisse på landeveien, og i en myndig Tone bød ham å gå av veien, ble, innen han visste et ord derav, av den fortørnede Lille kastet tvert over gjerdet, langt hen i Sneen; og med en pike, som en Juleaften spottende brakte ham mat på loven, danset Nissen således Springedans, at man neste morgen fant henne liggende sprengt i Laden. 192De ynde måneskinn, og man kan da om vinteren stundom se dem å more seg ved å age på kjelke eller å springe om kapp over gjerdene. Uaktet de selv er muntre, lide de dog ikke alltid, især på en Helligaften eller torsdagskveld, larm og støy i Nærheden av seg. I alminnelighet er Nissen vel litt, og heter derfor på mange steder Nisse god dreng.