Læreplanatlas
Norsk Læsebog for BørnIX. Brudstykker af Fayes norske Sagn.

171. Alferne.

192

Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under, og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. — Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. De skade Folk ved deres Gust, som kaldes Alfgust eller Elveblæst, der bestaaer i Hævelse paa Legemet, som man let kan paadrage sig ved at komme paa de Steder, hvor de har spyttet eller ladet deres Vand. De have en vis Forkjærlighed for visse Steder, især for store Træer, som Eierne derfor ei tør røre; men betragte som en reen Helligdom, hvorpaa Gaardens Vee og Vel beroer. Visse Svagheder hos Kreaturer tilskrives ogsaa Alferne, og kaldes derfor Alf-Ild eller Alfskud.