„De Underjordiske, en fælles Benævnelse for Thusser, Vætter og Dværge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af Thusser og Troll, ere saa store som Mennesker, og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne kunde ei beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik Ægteskab med dem,“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ hedder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ Ligesom Menneskene eie de Huse, Kirker, Bohave og Kreaturer (Huddekrættur), der græsse om Natten, og bevogtes af egne Budeier og sorte Hunde, der i Thellemarken kaldes Huddebikiur. Thusserne ere velskabte; men enten blege eller blaae af Farve. Naar Solen er gaaet ned, og „Thusmørket“ begynder, er det deres Færdselstid. Da er det farligt for Mennesker, men især for unge Piger, som Thusserne godt kunne lide, at gaae forbi de Steder, hvor de have deres Tilhold; thi en fortryllende Musik lader sig høre, og man havde især i gamle Dage hyppige Exempler paa Piger, der bleve indtagne i Bjerge og 190Høie. Om smaa Børn tykkes de ogsaa vel, og tilforn hændte det ikke sjelden, at de byttede dem om med deres egne, der hverken ere saa trivlige eller smukke. At slaae et Kors over Barnet, eller lægge Staal i Vuggen hindrer imidlertid al Ombytning. Børn, der have været indtagne i Høie, men igjen ere komne ud, trives aldrig siden; men blive gjerne deres hele Levetid tumsede, og i saa Henseende ikke ulige de Underjordiskes forbyttede Børn, der kaldes Byttinger. Vætterne, der i Throndhjems Stift deles i Govætter og Ovætter, leve paa samme Maade som Thusserne, men ere mindre. Seer man dem om Dagen, ere de iførte graa Klæder, og have sorte Hatte paa Hovedet. Om Aftenen og Natten vandre de om, og da maa man hverken bedrøve eller forstyrre dem. — Dvergene ere smaa, boe i Bjerge og i Jorden, ere tjenstagtige, gode og taalmodige. Dog finde de stundom deres Glæde i at fixere Folk ved at tage Værktøiet fra dem, og med Latter bringe det tilbage, saa at Eieren efter lang Søgen finder det liggende lige for sine Øine. De ere kunstfærdige, især ypperlige Smede; thi de forstaae at smede de sexkantede Krystaller, (Dvergsmie) og Ljaar (Leer), hvormed man kan overskjære baade Træ og Steen.

„De Underjordiske, en felles benevnelse for tusser, vetter og dverger, ja ofte også for huldrer, nisser og Alfer, er talrige og finnes rundt om i landet. De største blant dem, der også er bekjente under navn av tusser og troll, er så store som mennesker, og bo i åser og Høye. „Tilforn var de så utallige, at kristne kunne ei beboe Norge, og Norge ikke bli bebygd, før de inngikk ekteskap med dem,“ og „verdenen ville forgaae av troll,“ heter det i et annet sagn, „hvis tordenen ei slo ned etter dem.“ Likesom menneskene eie de hus, kirker, bohave og Kreaturer (Huddekrættur), der gresse om natten, og bevoktes av egne budeier og sorte hunder, der i Thellemarken kalles Huddebikiur. Tussene er velskapte; men enten bleke eller blåe av farge. Når solen er gått ned, og „Thusmørket“ begynner, er det deres ferdselstid. Da er det farlig for mennesker, men især for unge piker, som tussene godt kunne lide, å gå forbi de steder, hvor de har deres tilhold; thi en fortryllende musikk lader seg høre, og man hadde især i gamle dager hyppige eksempler på piker, der ble inntatte i Bjerge og 190Høye. Om små barn tykkes de også vel, og tilforn hendte det ikke sjelden, at de byttet dem om med deres egne, der hverken er så trivlige eller smukke. Å slå et kors over barnet, eller legge stål i vuggen hindrer imidlertid all Ombytning. Barn, der har vært inntatte i Høye, men igjen er kommet ut, trives aldri siden; men bli gjerne deres hele levetid tumsede, og i så Henseende ikke ulige de Underjordiskes forbyttede barn, der kalles byttinger. Vettene, der i Throndhjems Stift deles i Govætter og Ovætter, leve på samme måte som tussene, men er mindre. Ser man dem om dagen, er de iførte grå klær, og have sorte hatter på hodet. Om Aftenen og natten vandre de om, og da må man hverken bedrøve eller forstyrre dem. — Dvergene er små, bo i Bjerge og i jorden, er tjenstaktige, gode og tålmodige. Dog finne de stundom deres glede i å fiksere folk ved å ta verktøyet fra dem, og med latter bringe det tilbake, så at eieren etter lang søken finner det liggende like for sine øyne. De er kunstferdige, især ypperlige Smede; thi de forstår å smede de sekskantede krystaller, (dvergsmie) og Ljaar (Leer), hvormed man kan overskjære både tre og Steen.