149. En Daglønner i Mosel-Departementet i Frankrig gik en Høstdag tilligemed sin niaarige Datter i Skoven for at hugge Brændeved. Medens Faderen arbeidede, strikkede den lille Pige flittig, idet hun tillige passede de Levnetsmidler, som de havde medtaget til deres Underholdning. Pigen opdagede imidlertid nogle sildig modnede Bær og fik Lyst til at undersøge, om hun kunde finde flere, hvilket gav Anledning til, at hun fjernede sig et Par hundrede Skridt fra Faderen. Pludselig hører denne et voldsomt Skrig fra Pigebarnet, han griber sin Øxe og iler piilsnar hen til Stedet, men hvilket forfærdeligt Syn mødte ikke her hans Blik, idet han saa sit Barn kastet til Jorden af en stor Ulv, som sønderriver med sine graadige Tænder Barnets Klæder. Uden at betænke sig springer han hurtig til, griber Ulven i Halen og trækker den tilbage et godt Stykke, men forinden han fik Tid til at give den et Hug med Øxen, slider den sig løs, springer rasende paa ham og kaster ham til Jorden. Han kæmper med fuld Kraft mod Rovdyret, men vilde sandsynlig være bleven sønderrevet og dræbt dersom ikke den modige lille Pige, skjønt hun havde flere blødende Saar, havde grebet Øxen og med et djervt Hug kløvet Ulvens Hoved og derved befriet sin Fader. Man lærer heraf, hvad Mod og Aandsnærværelse kan udrette, selv hos et ungt Barn.
Norsk Læsebog.