Læreplanatlas
Norsk Læsebog for BørnVI. Alvorlige Fortællinger.

18.

157

144. En rig Juveleer i Holland reiste til Paris, ledsaget af sin Tjener, og havde en betydelig Sum Penge og adskillige kostbare Juveler hos sig. Underveis stiger han af Hesten, for at besørge et naturligt Ærinde, men i det samme tager Tjeneren, af ond Begjerlighed efter hans Gods, en af hans Pistoler, skyder ham lige ihjel, kaster Liget i en nærliggende Tørvegrav, røver Pengene og Juvelerne og reiser til England med dem. Her bosatte han sig i en lille Stad og begyndte en Handel, men skjulte forsigtig sin Rigdom meget længe, for at det kunde lade, som hans Formue efterhaanden ved hans egen Flid forøgedes. Han giftede sig siden, tog til i Velstand, og blev omsider efter det Lands Skik udvalgt af Borgerne til Dommer i Byen.

Efterat han i mange Aar havde beklædt denne Post, fører man engang en Misdæder, som var anklaget for at have myrdet sin Herre, frem for hans Domstol. Sagen var fuldstændig beviist, og man 158venter kun paa, at han skal afsige Dommen. Men han blegner, skjælver og er nær ved at falde i Afmagt. Alle forbauses, men ingen begriber Aarsagen. Endelig reiser han sig op, gaaer uden for Skrankerne og stiller sig ved Siden af den Anklagede. „I see her, udbryder han, et paafaldende Exempel paa Guds retfærdige Straf. Denne Dag fremstiller for eder, efter 30 Aars Dølgsmaal, en langt større Forbryder end denne anklagede og skyldig befundne Misdæder.“ Han fortalte nu sin hele Forbrydelse, og underkastede sig derpaa med oprigtig Anger den fortjente Straf tilligemed den anden Forbryder.