138. Den persiske Fabeldigter Lokman fortæller følgende lille Historie om sig selv. Skjøndt det ofte har seet mørkt ud for mig, saa har jeg dog aldrig græmmet mig meget i nogen Gjenvordighed. Dog een Gang overfaldt Mismodighed mig, da jeg gik barfodet og ikke havde saa mange Penge, at jeg kunde kjøbe mig et Par Sko. Jeg gik da ganske nedslagen ind i Templet for at styrke mig ved Bøn til den Almægtige. Men som jeg vilde knæle ned, faldt mine 156Øine paa en ulykkelig Krøbling, der laa paa Jorden og ingen Fødder havde. Strax vare mine mørke Tanker forsvundne, og jeg takkede min Gud, fordi han naadig havde værnet om min Helbred. Ingen Sko var dog kun lidet imod ingen Fødder. Jeg gik da ud igjen af Templet langt mere let om Hjertet, end jeg var indkommen, og savnede siden aldrig Sko, om jeg ogsaa ingen havde.

138. Den persiske fabeldikter Lokman forteller følgende lille historie om seg selv. Skjønt det ofte har sett mørkt ut for meg, så har jeg dog aldri gremmet meg meget i noen gjenvordighet. Dog een gang overfalt mismodighet meg, da jeg gikk barfotet og ikke hadde så mange penger, at jeg kunne kjøpe meg et par sko. Jeg gikk da ganske nedslått inn i templet for å styrke meg ved Bøn til den Almægtige. Men som jeg ville knele ned, falt mine 156øyne på en ulykkelig krøpling, der lå på jorden og ingen føtter hadde. Straks var mine mørke tanker forsvundne, og jeg takket min Gud, fordi han nådig hadde vernet om min helbred. Ingen Sko var dog kun lite imot ingen føtter. Jeg gikk da ut igjen av templet langt mer lett om hjertet, enn jeg var innkommen, og savnede siden aldri sko, om jeg også ingen hadde.