134. I Lissabon tildrog der sig i Aaret 1776 følgende Begivenhed. En fattig Enke kom den ene Gang efter den anden op i Kongens Forgemak og forlangte at komme til at tale med ham. Mange Gange blev hun afviist, medens de fornemme Personer indlodes; men omsider fik hun dog Kongen i Tale. Hun overrakte ham da et lille Skriin, i det hun sagde: Dette Skriin har jeg fundet 153under Gruset af nogle Bygninger, som styrtede sammen i Jordskjælvet 1755. Dets Indhold havde vist kunnet redde mig og mine sex Børn af den Nød, hvori vi leve, men en god Samvittighed er mig kjærere end alle Jordens Skatte. Deres Majestæt er den, som kan tilstille den retmæssige Eier eller hans Arvinger, hvad jeg har fundet.“
Kongen lod Skrinet aabne, og der fandtes ikke faa kostbare Juveler deri; han roste Enkens Ærlighed, forærede hende strax 2000 Rigsdaler, og da der siden Ingen meldte sig som Eiermand, fordi hele Slægten var omkommen i det frygtelige Jordskjælv, lod Kongen Juvelerne sælge og Enkens Børn paa det bedste opdrage og udstyre for den indkomne Sum.
Den er ikke stærk, som ei er fast i Nød, eller som Kong Salomo (Ordspr. 24, 10) siger: Taber du Modet paa Nødens Dag, da bliver din Kraft ringe.