117. I England hersker der en særdeles Forkjærlighed for Veddekampe mellem Dyr, og Leiligheden dertil bliver sjelden ubenyttet. Da derfor, for ikke mange Aar siden, en Bjørnedriver med sin Bjørn og en liden Abe kom til en engelsk Landstad, tilbød blandt Andre en Slagter ham en Veddekamp mellem sin Bulbider og Bjørnen.
Dette blev der imidlertid ikke noget af; derimod var Driveren villig til at lade sin lille Abe, bevæbnet blot med en Stok, et Spand lang og en Tomme tyk, kjæmpe med Slagterens vistnok 6 Gange større Hund.
I Begyndelsen ansaa Slagteren dette Tilbud for Spot, men da Driveren i al Alvorlighed blev derved, aftalte man Tid og Sted, og Slagteren satte Sex mod Een for sin Hund, med hvem han ogsaa indfandt sig meget punktlig. Bjørnedriveren derimod lod vente paa sig en Stund, og de talrigt forsamlede Tilskuere meente allerede, at han hemmelig havde begivet sig bort, men 138omsider kom han tilsyne med sin Abe, satte den midt paa Kamppladsen paa en rund Skammel, gav den den korte Stok i Haanden og sagde: Jakob, hold dig tapper!
Strax slap Slagteren sin Hund løs med det Tilraab: Grib ham; og den styrtede i store Spring løs paa sin Modstander. Aben undgik imidlertid ved et raskt Sidespring Hundens første Angreb, tog derpaa Leiligheden i Agt, svang sig op paa Bulbiderens Ryg, klamrede og bed sig fast der, og begyndte nu med sin Stok at bearbeide dens ømfindtlige Næse. Forgjæves gjorde Hunden sig den muligste Umag for at blive den frygtelige Rytter qvit, og blev saa udmattet af Anstrængelser og saaret af Abens Hug, at Slagteren tabte sit Veddemaal, og var glad over at kunne redde sin Hund ved at ophæve Kampen. Bulbideren maatte bæres hjem.