133

115. Agterspeilet paa Skibene udzires sædvanlig med et broget Anstrøg og alleslags Malerier. For kort Tid siden var i Marseille, en vigtig fransk Stad ved Kysten af Middelhavet, en Maler beskæftiget med at pryde et Kjøbmandsskib paa denne Maade. Til den Ende var et Slags Kurv bleven fæstet ved to Liner til Skibets Agterdeel, i hvilken Maleren stod, medens han arbeidede.

Paa Skibet, der nylig var kommet tilbage fra Afrikas Vestkyst, befandt sig en Abe, der løb uhindret omkring. Denne Abe skjænkede Maleren og hans Forretning 134en ganske fortrinlig Opmærksomhed, og betragtede ham uafladelig gjennem en Aabning i Skibet. Men omsider syntes det som om denne Beskuelse ikke længere forskaffede den nogen Fornøielse; den begyndte at grine, klapre med Tænderne og paa sin Maade at blive besværlig, saa at Maleren blev kjed af den urolige Nabo, greb sin største Kost og strøg Aben over Fjæset med den, hvorpaa den i største Hast begav sig bort.

Skibskapitainen havde seet det Hele og advarede Maleren om at vogte sig for Aben, der for at hævne sig over den lidte Fornærmelse maaske vilde forsøge at spille ham et Puds. Men Maleren agtede ikke videre derpaa, forlod kort efter sit gyngende Verksted for at nyde Noget i et nærliggende Vertshuus, og vendte derpaa tilbage til sit Arbeide.

Men i hans Fraværelse havde den slue Abe ubemærket givet sig til at overgnave Linerne, hvori Malerens Kurv hang; den havde gjort dette saa mesterligt, at de i Øieblikket gik itu, da Maleren atter satte Foden i Kurven, saa at han med den og alle hans deri værende Farver og Redskaber styrtede i Havet og nær var druknet. Tillykke kunde han dog svømme, og slap derfra med et yderst ubeleiligt Bad. Da han saaledes aldeles gjennemvaad steg op ad Skibsstigen paa Siden af Skibet, mødte Aben ham og gav ved Grin, Luftspring og andre Gebærder sin Skadefryd tydelig tilkjende. Den opbragte Maler greb efter en Stang og havde maaskee slaaet Aben ihjel paa Stedet, hvis den ikke i tre Spring havde klavret op i Stormasten, som den ikke veg fra, førend Maleren havde forladt Skibet.

133

115. Akterspeilet på skipene utsires sedvanlig med et broket anstrøk og alleslags malerier. For kort tid siden var i Marseille, en viktig fransk stad ved kysten av Middelhavet, en maler beskjeftiget med å pryde et Kjøbmandsskib på denne måte. Til den ende var et Slags kurv blitt festet ved to liner til skipets akterdel, i hvilken maleren stod, mens han arbeidet.

På skipet, der nylig var kommet tilbake fra Afrikas vestkyst, befandt seg en ape, der løp uhindret omkring. Denne ape skjenket maleren og hans forretning 134en ganske fortrinlig oppmerksomhet, og betraktede ham uavlatelig gjennom en åpning i skipet. Men omsider syntes det som om denne beskuelse ikke lenger forskaffede den noen fornøyelse; den begynte å grine, klapre med tennene og på sin måte å bli besværlig, så at maleren ble kjed av den urolige nabo, grep sin største kost og strøk apen over fjeset med den, hvorpå den i største hast begav seg bort.

Skipskapteinen hadde sett det hele og advarede maleren om å vokte seg for apen, der for å hevne seg over den lidte fornærmelse maaske ville forsøke å spille ham et puss. Men maleren aktede ikke videre derpå, forlot kort etter sitt gyngende verksted for å nyte Noget i et nærliggende vertshus, og vendte derpå tilbake til sitt arbeide.

Men i hans Fraværelse hadde den slue ape ubemerket gitt seg til at overgnage linene, hvori Malerens kurv hang; den hadde gjort dette så mesterlig, at de i øyeblikket gikk itu, da maleren atter satte foten i kurven, så at han med den og alle hans deri værende farger og redskaper styrtet i havet og nær var druknet. Tillykke kunne han dog svømme, og slapp derfra med et ytterst ubeleilig Bad. Da han således aldeles gjennomvåt steg opp ad skipsstigen på siden av skipet, møtte apen ham og ga ved grin, Luftspring og andre geberder sin skadefryd tydelig tilkjenne. Den oppbrakte maler grep etter en Stang og hadde maaskee slått apen ihjel på stedet, hvis den ikke i tre Spring hadde klavret opp i stormasten, som den ikke veg fra, før maleren hadde forlatt skipet.