114. I Aaret 1782 hændtes det paa en Gaard i Nærheden af den By Amiens i Frankrig, at et Par Svaler byggede sig en Rede over en Stalddør. Da de havde havt denne i et Par Uger, traf det sig, at en Spurv fløi derind paa en Tid, da begge Svalerne vare ude, og syntes saa godt om at være der, at den ikke forlod Reden, da Svalerne kom tilbage. Disse forsøgte vel paa forskjellige Maader at jage den ud, men det lykkedes dem ikke.
De fløi da bort, men kom noget efter tilbage med en Mængde andre Svaler, hvorpaa hele Skaren gik løs paa Reden for at jage Spurven ud. Men da denne udfyldte hele Indgangen til Reden med sit store Hoved, og altsaa kun een Svale ad Gangen kunde angribe den, og da den var stærk nok til at udholde denne Kamp, saa maatte Svalerne tilsidst fortrække og lade Spurven blive, hvor den var. Men snart kom hele Sværmen anden Gang tilbage, og havde nu Næb og Kløer fulde af Halm og Dynd, hvormed de i største Hast tilmurede Hullet for Spurven; og denne havde virkelig maattet sulte ihjel, dersom ikke Iagttageren, der siden har fortalt denne Begivenhed, havde frelst den af sit Fængsel. Men de to Svaler byggede sig derpaa en anden Rede.