Læreplanatlas
Norsk Læsebog for BørnIV. Fortællinger om Dyr.

2.

131

112. Omtrent for hundrede Aar siden reiste en Embedsmand i Tydskland til en lille By ved Navn Gattersleben, hvor han skulde møde i en Kommission. Hans store sorte Pudelhund, der var ham meget tro, var uden hans Vidende løben efter ham. Da han nu om Middagen sad tilbords med de andre Herrer i Kommissionen, kom Hunden løbende ind i Salen, opsøgte sin Herre og gjøede meget stærkt i Eet væk. Herren befalede sin Tjener at skaffe Hunden ud af Stuen; men den knurrede og viste Tænder, løb tilbage til sin Herre igjen, gjøede uden Ophør, og trak ham i Kjolen, ligesom for at faae ham op af Stolen.

Man rakte Pudelen et Stykke Kjød; men det vilde den ikke tage, og vedblev derimod at forurolige sin Herre. Tilsidst mærkede denne, at Hunden var vaad; det faldt ham da ind, at der vel maatte være en egen Aarsag 132til Hundens Urolighed, og han reiste sig derfor fra Bordet, og lavede sig til at følge med den. Saasnart han gjorde dette, blev Pudelen rolig, sprang fornøiet frem og tilbage, og løb derpaa ud af Huset, fulgt af sin Herre og det øvrige Selskab, indtil man kom udenfor Porten paa en Bro. Her standsede Hunden, sprang ud i Vandet og svømmede hen til en lille Ø, eller Sandbanke, i Floden.

Imidlertid kom der en lille Pige, paa syv til otte Aar, hen til Selskabet og fortalte grædende, at hendes tre Aars gamle Broder var falden fra Broen ud i Vandet, og at Pudelhunden, som laa paa Broen, var sprungen ud bag efter, havde bidt Broderen ihjel og slæbt ham hen paa Sandbanken. Da man saa derhen, fik man virkelig Øie paa et lille Barn; Pudelen stod og slikkede det, saa af og til over til sin Herre og gjøede, ligesom den ventede paa hans Befaling om at bringe Barnet. Men da Herren dog ikke vilde vove at lade Hunden svømme til Lands med Barnet, hvortil den syntes at have stor Lyst, raabte han over til den: lig stille! Pudelen lagde sig strax ned ved Siden af Barnet og vedblev at slikke det, indtil man kom med en Baad for at hente det.

Man undersøgte nu Barnet og fandt, at Søsterens Fortælling var ganske ugrundet. Hunden var sprungen ud for at redde Drengen, havde holdt ham fast i Klæderne og saaledes slæbt ham op paa den tørre Sandbanke, hvor han bedst kunde bringe ham i Land. Barnet havde ikke faaet mindste Skade, og det beholdt baade Liv og Helsen.

3.

113. En fransk Kavalleri-Officeer, ved Navn Boussanelle fortæller følgende Begivenhed i en Bog, som han har udgivet. Paa en af Regimentets Heste bleve Tænderne i kort Tid saa stumpe, at den hverken kunde tygge Hø eller Havre. To andre Heste, som stadig stode hos den og aad af samme Krybbe, toge sig da af den og underholdt den i hele to Maaneder, i det at de tyggede Høet og Havren og lagde det saa hen for den. Hr. B — siger, at mange vel ikke rigtig ville troe denne Beretning, 133men han forsikrer, at Officererne saavelsom de simple Ryttere i den Eskadron af Regimentet, som han kommanderede, alle have været Vidner til, at det skeede,