103. Du kan ikke troe, hvormeget dette Livs Lykke er afhængig af, at Du vænner Dig til at være venlig og forekommende. Hvis Du fatter den Beslutning stedse at være tjenstfærdig og forekommende, saa ofte der er nogen Leilighed dertil, vil Du sikkert blive omgivet af varme og hengivne Venner. Begynd med dette Forsæt i din Barndom og følg det hele dit Liv igjennem, saa skal Du gjøre baade Dig selv og dem, Du kommer i Berørelse med, lykkelige.
Du gaaer i Skolen en kold Vintermorgen. Et dygtigt Baal brænder i Kakkelovnen, hvorom Drengene trænge sig, for at varme sig. Naar Du har varmet Dig lidt, kommer en anden Skoledreng ind, skjælvende af Kulde.
„Kom hid, Jakob,“ siger Du venligt til ham; „jeg er næsten varm; Du kan faae min Plads.“
Naar Du nu træder tilside for at lade ham faae Plads ved Ovnen, mon han da ikke skal lide Dig for din Godhed. Selv den sletteste Dreng i Verden kan ikke andet end beundre et saadant Ædelmod. Og skulde han endog være saa utaknemmelig, at han ikke skulde ville gjøre Dig samme Tjeneste igjen, kan Du dog være sikker paa at have en Ven i ham, forsaavidt som han er istand til at nære Venskab. Handler Du stedse efter denne Grundsætning, vil Du aldrig mangle Venner.
Du er, f. Ex., en Dag ude og slaaer Bold med dine Kammerater. Efterat I have leget en liden Stund, kommer en anden Dreng, som havde Lyst til at være med. Men der er ingen Plads til ham paa nogen af Siderne; thi der ingen, som kan være hans Makker.
117„Henrik,“ siger du, „Du kan tage min Plads en liden Stund, medens jeg hviler mig.“
Du kaster Dig ned i Græsset, medens Henrik glad og fornøiet med dit Boldtræ i Haanden tager Deel i Legen. Han veed, at Du gik ud af Legen for at gjøre ham en Fornøielse. Hvorledes skulde han kunne undlade at holde af Dig derfor? Nei, Du kan være sikker paa, at den, som vænner sig til en saa ædelmodig og venlig Handlemaade, han være ældre eller yngre, stedse erhverver sig Kjærlighed og Agtelse. Giv Agt paa dine Kammerater, hvem der have de fleste Venner, og Du vil finde, at det er dem, som have dette ædle Sindelag, de som ikke tage i Betænkning at sætte sig selv udaf Betragtning for at gjøre sine Legekammerater lykkelige. Og dette gjælder ikke blot i Barndommen; det gjælder for hvilkensomhelst Alder. Der gives blot een Maade at erhverve sig Venner paa, og det er ved at være venlig mod Alle.