116

103. Du kan ikke troe, hvormeget dette Livs Lykke er afhængig af, at Du vænner Dig til at være venlig og forekommende. Hvis Du fatter den Beslutning stedse at være tjenstfærdig og forekommende, saa ofte der er nogen Leilighed dertil, vil Du sikkert blive omgivet af varme og hengivne Venner. Begynd med dette Forsæt i din Barndom og følg det hele dit Liv igjennem, saa skal Du gjøre baade Dig selv og dem, Du kommer i Berørelse med, lykkelige.

Du gaaer i Skolen en kold Vintermorgen. Et dygtigt Baal brænder i Kakkelovnen, hvorom Drengene trænge sig, for at varme sig. Naar Du har varmet Dig lidt, kommer en anden Skoledreng ind, skjælvende af Kulde.

„Kom hid, Jakob,“ siger Du venligt til ham; „jeg er næsten varm; Du kan faae min Plads.“

Naar Du nu træder tilside for at lade ham faae Plads ved Ovnen, mon han da ikke skal lide Dig for din Godhed. Selv den sletteste Dreng i Verden kan ikke andet end beundre et saadant Ædelmod. Og skulde han endog være saa utaknemmelig, at han ikke skulde ville gjøre Dig samme Tjeneste igjen, kan Du dog være sikker paa at have en Ven i ham, forsaavidt som han er istand til at nære Venskab. Handler Du stedse efter denne Grundsætning, vil Du aldrig mangle Venner.

Du er, f. Ex., en Dag ude og slaaer Bold med dine Kammerater. Efterat I have leget en liden Stund, kommer en anden Dreng, som havde Lyst til at være med. Men der er ingen Plads til ham paa nogen af Siderne; thi der ingen, som kan være hans Makker.

117„Henrik,“ siger du, „Du kan tage min Plads en liden Stund, medens jeg hviler mig.“

Du kaster Dig ned i Græsset, medens Henrik glad og fornøiet med dit Boldtræ i Haanden tager Deel i Legen. Han veed, at Du gik ud af Legen for at gjøre ham en Fornøielse. Hvorledes skulde han kunne undlade at holde af Dig derfor? Nei, Du kan være sikker paa, at den, som vænner sig til en saa ædelmodig og venlig Handlemaade, han være ældre eller yngre, stedse erhverver sig Kjærlighed og Agtelse. Giv Agt paa dine Kammerater, hvem der have de fleste Venner, og Du vil finde, at det er dem, som have dette ædle Sindelag, de som ikke tage i Betænkning at sætte sig selv udaf Betragtning for at gjøre sine Legekammerater lykkelige. Og dette gjælder ikke blot i Barndommen; det gjælder for hvilkensomhelst Alder. Der gives blot een Maade at erhverve sig Venner paa, og det er ved at være venlig mod Alle.

116

103. Du kan ikke troe, hvor mye dette Livs lykke er avhengig av, at Du venner deg til å være vennlig og forekommende. Hvis Du fatter den beslutning stedse å være tjenstferdig og forekommende, så ofte der er noen leilighet dertil, vil Du sikkert bli omgivet av varme og hengivne venner. Begynn med dette forsett i din barndom og følg det hele ditt liv igjennom, så skal Du gjøre både deg selv og dem, Du kommer i berøring med, lykkelige.

Du går i skolen en kald vintermorgen. Et dyktig bål brenner i kakkelovnen, hvorom drengene trenge seg, for å varme seg. Når Du har varmet deg litt, kommer en annen Skoledreng inn, skjelvende av kulde.

„Kom hit, Jakob,“ sier Du vennlig til ham; „jeg er nesten varm; Du kan få min plass.“

Når Du nå trer tilside for å la ham få plass ved ovnen, mon han da ikke skal lide deg for din godhet. Selv den sletteste dreng i Verden kan ikke annet enn beundre et sådant edelmot. Og skulle han endog være så utakknemlig, at han ikke skulle ville gjøre deg samme tjeneste igjen, kan Du dog være sikker på å ha en venn i ham, for så vidt som han er i stand til å nære vennskap. Handler Du stedse etter denne grunnsetning, vil Du aldri mangle venner.

Du er, f. Ex., en dag ute og slaaer Bold med dine Kammerater. Etter at dere har leget en liten stund, kommer en annen dreng, som hadde lyst til å være med. Men der er ingen plass til ham på noen av sidene; thi der ingen, som kan være hans makker.

117„Henrik,“ sier du, „Du kan ta min plass en liten stund, mens jeg hviler meg.“

Du kaster deg ned i gresset, mens Henrik glad og fornøyet med ditt balltre i hånden tar del i leken. Han vet, at Du gikk ut av leken for å gjøre ham en fornøyelse. Hvorledes skulle han kunne unnlate å holde av deg derfor? Nei, Du kan være sikker på, at den, som venner seg til en så edelmodig og vennlig handlemåte, han være eldre eller yngre, stedse erverver seg kjærlighet og aktelse. Gi akt på dine Kammerater, hvem der har de fleste venner, og Du vil finne, at det er dem, som har dette edle sinnelag, de som ikke ta i betenkning å sette seg selv udaf betraktning for å gjøre sine lekekamerater lykkelige. Og dette gjelder ikke blot i barndommen; det gjelder for hvilken som helst alder. Der gives blot een måte å erverve seg venner på, og det er ved å være vennlig mot alle.