100. En gammel Mand levede som Inderste hos sin Søn, som vi ville kalde Ole. Lidt efter lidt indfandt Alderdommens Svagheder sig hos ham; hans Sandser bleve sløve, især hans Syn, og hans Hænder zitrede. Derfor havde han ikke sjelden det Uheld ved Bordet at spilde noget af sin Mad, især den flydende. Dette var nu ikke Ole behageligt, og ofte tiltalte han Oldingen haardt derfor; ja tilsidst drev den haardhjertede Søn det saa vidt, at han endogsaa lod gjøre et Trug til sin gamle Fader, hvoraf denne maatte spise i Kakkelovnskrogen; thi ved Bordet fik han ikke mere Lov at være med.

Engang kommer Ole hjem og finder sin lille Søn meget beskjæftiget. „Hei Dreng! hvad gjør Du der?“ — „Ih, Fader, jeg gjør et Trug; naar Du engang bliver gammel, ligesom Bedstefader, maa Du ogsaa have et Trug!“

Hvad maatte vel Ole føle ved disse Ord? — Han skal virkelig have forbedret sig.

100. En gammel mann levde som innerste hos sin sønn, som vi ville kalle Ole. Litt etter litt innfant Alderdommens svakheter seg hos ham; hans sanser ble sløve, især hans syn, og hans hender sitret. Derfor hadde han ikke sjelden det uhell ved bordet å spille noe av sin mat, især den flytende. Dette var nå ikke Ole behagelig, og ofte tiltalte han oldingen hardt derfor; ja til sist drev den hårdhjertede sønn det så vidt, at han endogsaa lot gjøre et Trug til sin gamle far, hvorav denne måtte spise i Kakkelovnskrogen; thi ved bordet fikk han ikke mer lov å være med.

Engang kommer Ole hjem og finner sin lille sønn meget beskjeftiget. „Hei dreng! hva gjør Du der?“ — „Ih, far, jeg gjør et Trug; når Du engang blir gammel, likesom bestefar, må Du også have et Trug!“

Hva måtte vel Ole føle ved disse ord? — Han skal virkelig have forbedret seg.