110

98. Jacob gik ofte paa Posthuset med Breve for sin Fader. Engang blev han sendt derhen for at aflevere et meget vigtigt Brev. Paa Veien mødte han Diderik med to andre Drenge. Diderik var en trættekjær Dreng, og især laa han altid i Strid med Jakob, fordi denne var saa paastaaelig, og derfor let blev hidsig. Ogsaa dennegang kom de i Klammeri med hinanden, fordi den ene ikke vilde gaae af Veien for den anden. I Stridens Hede tabte Jakob Brevet, den anden Dreng kom til at træde paa det og smurte det saaledes til, at man ikke kunde læse Udskriften; desuden blev Papiret ganske hullet.

Hvad skulde Jakob nu gjøre? Naar han kom hjem og tilstod alt, hvad der var forefalden, saa kunde han vente sig en haard Straf; thi hans Fader var streng og havde dennegang udtrykkelig sagt til ham: Besørg mig det Brev ret ordentlig, thi der ligger megen Magt paa. Endelig fik han det slemme Indfald, at hjælpe sig ud af Nøden med en Løgn. Paa Faderens Spørgsmaal forsikrede han derfor med den største Dristighed, at han rigtig havde besørget 111Brevet; dog bankede hans Hjerte derved (Hvorfor bankede hans Hjerte? og hvad burde Jakob have gjort?)

Men da der efter fjorten Dages Forløb intet Svar kom paa Brevet, blev Jakobs Fader ængstelig og gik selv hen paa Posthuset, for at erkyndige sig, om ogsaa Brevet virkelig var afgaaet. Hvor forundret og forskrækket blev han ikke, da man af Bøgerne viste ham, at hans Brev slet ikke var bleven afleveret. Jakob skulde nu tilstaae, hvor han havde gjort af Brevet. Men længe nægtede han haardnakket, at der var hændtes noget dermed, og paastod, at Postmesteren selv havde modtaget Brevet; først da hans Fader lovede ham, at han vilde eftergive Straffen, naar han blot tilstod, hvor Brevet var bleven af, saa tilstod han endelig alt.

Men hvor meget maatte Jakob angre sin Løgn, da han hørte, at han ved en tidligere oprigtig Tilstaaelse kunde have forebygget et Uheld, som nu var indtruffet; thi Faderen kunde da have skrevet et nyt Brev, som endnu kunde være kommen i rette Tid. Der var nemlig bleven tilbudt Jakobs ældste Broder en meget fordeelagtig Condition, og Brevet indeholdt Faderens og Broderens Antagelse af de gjorte Tilbud. Men da nu Brevet ikke ankom, saa antoges en Anden i Jakobs Broders Sted. Jakob foresatte sig fast, aldrig mere at lyve og hellere taale en velfortjent Straf, end at sige Usandhed. Dog varede det længe, inden han igjen kunde vinde sin Faders Tillid, og dette gjorde ham meget ondt.

110

98. Jacob gikk ofte på posthuset med brev for sin far. Engang ble han sendt derhen for å avlevere et meget viktig brev. På veien møtte han Diderik med to andre drenger. Diderik var en trettekjær dreng, og især lå han alltid i strid med Jakob, fordi denne var så påståelig, og derfor lett ble hidsig. Også dennegang kom de i klammeri med hinannen, fordi den ene ikke ville gå av veien for den annen. I Stridens Hede tapte Jakob Brevet, den annen dreng kom til å tre på det og smurte det således til, at man ikke kunne lese utskriften; dessuten ble papiret ganske hullet.

Hva skulle Jakob nå gjøre? Når han kom hjem og tilstod alt, hva der var forefalt, så kunne han vente seg en hard straff; thi hans far var streng og hadde dennegang uttrykkelig sagt til ham: Besørg meg det brev rett ordentlig, thi der ligger mye makt på. Endelig fikk han det slemme innfall, å hjelpe seg ut av nøden med en løgn. På Faderens spørsmål forsikret han derfor med den største dristighet, at han riktig hadde besørget 111Brevet; dog banket hans hjerte derved (Hvorfor banket hans hjerte? og hva burde Jakob have gjort?)

Men da der etter fjorten Dages forløp intet svar kom på Brevet, ble Jakobs far engstelig og gikk selv hen på posthuset, for at erkyndige seg, om også Brevet virkelig var avgått. Hvor forundret og forskrekket ble han ikke, da man av bøkene viste ham, at hans brev slett ikke var blitt avlevert. Jakob skulle nå tilstå, hvor han hadde gjort av Brevet. Men lenge nektet han hårdnakket, at der var hændtes noe dermed, og påstod, at postmesteren selv hadde mottatt Brevet; først da hans far lovede ham, at han ville ettergi straffen, når han blot tilstod, hvor Brevet var blitt av, så tilstod han endelig alt.

Men hvor meget måtte Jakob angre sin løgn, da han hørte, at han ved en tidligere oppriktig tilståelse kunne ha forebygget et uhell, som nå var inntruffet; thi Faderen kunne da ha skrevet et nytt brev, som ennå kunne være kommet i rette tid. Der var nemlig blitt tilbudt Jakobs eldste bror en meget fordelaktig kondisjon, og Brevet inneholdt Faderens og Broderens antagelse av de gjorte tilbud. Men da nå Brevet ikke ankom, så antoges en Anden i Jakobs Broders sted. Jakob foresatte seg fast, aldri mer å lyve og hellere tåle en velfortjent straff, enn å si usannhet. Dog varte det lenge, innen han igjen kunne vinne sin Faders tillit, og dette gjorde ham meget ondt.