Læreplanatlas
Norsk Læsebog for BørnIII. Alvorlige Fortællinger. Anden Samling.

11. Brevet.

110

98. Jacob gik ofte paa Posthuset med Breve for sin Fader. Engang blev han sendt derhen for at aflevere et meget vigtigt Brev. Paa Veien mødte han Diderik med to andre Drenge. Diderik var en trættekjær Dreng, og især laa han altid i Strid med Jakob, fordi denne var saa paastaaelig, og derfor let blev hidsig. Ogsaa dennegang kom de i Klammeri med hinanden, fordi den ene ikke vilde gaae af Veien for den anden. I Stridens Hede tabte Jakob Brevet, den anden Dreng kom til at træde paa det og smurte det saaledes til, at man ikke kunde læse Udskriften; desuden blev Papiret ganske hullet.

Hvad skulde Jakob nu gjøre? Naar han kom hjem og tilstod alt, hvad der var forefalden, saa kunde han vente sig en haard Straf; thi hans Fader var streng og havde dennegang udtrykkelig sagt til ham: Besørg mig det Brev ret ordentlig, thi der ligger megen Magt paa. Endelig fik han det slemme Indfald, at hjælpe sig ud af Nøden med en Løgn. Paa Faderens Spørgsmaal forsikrede han derfor med den største Dristighed, at han rigtig havde besørget 111Brevet; dog bankede hans Hjerte derved (Hvorfor bankede hans Hjerte? og hvad burde Jakob have gjort?)

Men da der efter fjorten Dages Forløb intet Svar kom paa Brevet, blev Jakobs Fader ængstelig og gik selv hen paa Posthuset, for at erkyndige sig, om ogsaa Brevet virkelig var afgaaet. Hvor forundret og forskrækket blev han ikke, da man af Bøgerne viste ham, at hans Brev slet ikke var bleven afleveret. Jakob skulde nu tilstaae, hvor han havde gjort af Brevet. Men længe nægtede han haardnakket, at der var hændtes noget dermed, og paastod, at Postmesteren selv havde modtaget Brevet; først da hans Fader lovede ham, at han vilde eftergive Straffen, naar han blot tilstod, hvor Brevet var bleven af, saa tilstod han endelig alt.

Men hvor meget maatte Jakob angre sin Løgn, da han hørte, at han ved en tidligere oprigtig Tilstaaelse kunde have forebygget et Uheld, som nu var indtruffet; thi Faderen kunde da have skrevet et nyt Brev, som endnu kunde være kommen i rette Tid. Der var nemlig bleven tilbudt Jakobs ældste Broder en meget fordeelagtig Condition, og Brevet indeholdt Faderens og Broderens Antagelse af de gjorte Tilbud. Men da nu Brevet ikke ankom, saa antoges en Anden i Jakobs Broders Sted. Jakob foresatte sig fast, aldrig mere at lyve og hellere taale en velfortjent Straf, end at sige Usandhed. Dog varede det længe, inden han igjen kunde vinde sin Faders Tillid, og dette gjorde ham meget ondt.