88

78. Vilhelm var meget syg, og hans kjærlige Moder havde allerede af Bekymring over hans Tilstand, vaaget tre Nætter hos ham. Marie, hans tolvaarige Søster, frygtede, at hendes Moder skulde 89selv blive syg af denne store Anstrengelse, og bad hende derfor ret indstændig om at maatte komme til at vaage den fjerde Nat. Men den ømme Moder vilde ikke tillade dette, deels fordi Marie var lidt svagelig, deels fordi hun frygtede for, at Marie, som et Barn, skulde falde i Søvn, og saa Vilhelm være ganske uden Hjælp.

Da det blev Aften, maatte Moderen dog endelig lægge sig lidt paa Sengen, fordi hun ikke længer kunde holde de trætte Øine aabne. Marie var allerede paa Moderens Forlangende gaaet til Sengs, men af kjærlig Bekymring kunde hun ikke sove ind. Da hun nu hørte, at Moderen var falden i en fast Søvn, stod hun sagte op, tog sit Strikketøi og satte sig ned paa en Skammel ved Siden af den Syges Seng. Hun gav nøie Agt, og saasnart han rørte sig, var hun strax ved Haanden, for at spørge hvad han vilde. Natten gik hurtig for hende, og hvor stor var hendes Glæde ikke over at have skaffet sin Moder den styrkende Hvile.

Kort efter blev Moderen ogsaa syg. Hun blev dog snart igjen helbredet, men kunde ikke komme til Kræfter igjen. Da hørte Marie, at Lægen sagde til en Naboerske, som kom for at see til Moderen: Dersom den Syge blot kunde drikke et Glas Viin daglig i et Par Uger, saa vilde hun hastig komme sig. Men hvor skulde en fattig Enke tage Penge fra til Viin? Desuden havde Vilhelms Sygdom næsten kostet hendes sidste Skilling.

Men den lille Marie fandt paa Udveie. Hun hørte nemlig, at en Familie der i Huset ønskede En, der kunde opstable det smaahuggede Ved, for at Karlen igjen kunde gjøre andet Arbeide. Hun bad, 90at man vilde give hende denne Forretning, og lovede ret at være flink derved.

Efter to Dages sure Anstrengelser havde Marie virkelig fortjent saa meget, at hun kunde kjøbe sin Moder en Flaske Gammelviin derfor. Omendskjønt hun var meget udmattet af det overordentlige Arbeide, saa løb hun dog strax om Aftenen saa hurtig efter Vinen, som om hun den Dag slet intet Arbeide havde havt. Ubeskrivelig stor var hendes Glæde, da hun traadte ind i Stuen og satte Vinen paa Bordet med de Ord: Her er Viin til en heel Uge, Moder!

Og det blev ikke ved denne Uge. Thi da Folkene i Huset hørte, hvad den lille Marie havde gjort for sin Moder, saa meente de, at ogsaa de burde gjøre noget for den værdige Enke; de sammenskjød en lille Sum Penge, hvorfor der i 6 Uger endnu blev kjøbt Viin, saa hun havde den Glæde at blive fuldkommen rask igjen.

Men hendes største Glæde var dog hendes lille Datters kjærlige Sindelag.

88

78. Vilhelm var meget syk, og hans kjærlige mor hadde allerede av bekymring over hans tilstand, våket tre netter hos ham. Marie, hans tolvårige søster, fryktede, at hennes mor skulle 89selv bli syk av denne store anstrengelse, og bad henne derfor rett innstendig om å måtte komme til å våke den fjerde natt. Men den ømme mor ville ikke tillate dette, dels fordi Marie var litt svakelig, dels fordi hun fryktede for, at Marie, som et barn, skulle falle i søvn, og så Vilhelm være ganske uten hjelp.

Da det ble aften, måtte moren dog endelig legge seg litt på sengen, fordi hun ikke lenger kunne holde de trette øyne åpne. Marie var allerede på Moderens forlangende gått til Sengs, men av kjærlig bekymring kunne hun ikke sove inn. Da hun nå hørte, at moren var falt i en fast søvn, stod hun sakte opp, tok sitt strikketøy og satte seg ned på en skammel ved siden av den sykes seng. Hun ga nøye akt, og så snart han rørte seg, var hun straks ved hånden, for å spørre hva han ville. Natten gikk hurtig for henne, og hvor stor var hennes glede ikke over å ha skaffet sin mor den styrkende hvile.

Kort etter ble moren også syk. Hun ble dog snart igjen helbredet, men kunne ikke komme til krefter igjen. Da hørte Marie, at legen sa til en Naboerske, som kom for å se til moren: Dersom den syke blot kunne drikke et Glas vin daglig i et par uker, så ville hun hastig komme seg. Men hvor skulle en fattig enke ta penger fra til vin? Dessuten hadde Vilhelms sykdom nesten kostet hennes siste skilling.

Men den lille Marie fant på utveier. Hun hørte nemlig, at en familie der i huset ønsket En, der kunne opstable det smaahuggede Ved, for at Karlen igjen kunne gjøre annet arbeide. Hun bad, 90at man ville gi henne denne forretning, og lovede rett å være flink derved.

Etter to Dages sure anstrengelser hadde Marie virkelig fortjent så meget, at hun kunne kjøpe sin mor en flaske gammelvin derfor. Omenskjønt hun var meget utmattet av det overordentlige arbeide, så løp hun dog straks om Aftenen så hurtig etter vinen, som om hun den dag slett intet arbeide hadde hatt. Ubeskrivelig stor var hennes glede, da hun trådte inn i stuen og satte vinen på bordet med de ord: Her er vin til en hel uke, mor!

Og det ble ikke ved denne uke. Thi da folkene i huset hørte, hva den lille Marie hadde gjort for sin mor, så mente de, at også de burde gjøre noe for den verdige enke; de sammenskjød en lille Sum penger, hvorfor der i 6 uker ennå ble kjøpt vin, så hun hadde den glede å bli fullkommen rask igjen.

Men hennes største glede var dog hennes lille Datters kjærlige sinnelag.