66. En Dag gik jeg forbi et Huus og saa en liden Pige, som stod halv skjult i en Krog. Hun holdt et Stykke tørt Brød i den ene Haand, og med den anden aftørrede hun sine Taarer med Lommetørklædet. Det tilkjendegav en stor Bekymring. Jeg nærmede mig til hende for at trøste hende. „Hvad fattes Dig, mit smukke Barn?“ spurgte jeg; „fortæl mig dine smaa Sorger, maaskee jeg finder Udvei.“ — Jeg kunde længe nok spørge hende; hun var haardnakket og svarede ikke; hun suurmulede og vendte ikke sine Øine fra det tørre Brød.
De smaa Piger, som suurmule, ere i Almindelighed mindre vakre end andre: de gjøre Trutmund, skulme og ere bestandig rede til at give et Albustød, naar de vende sig om, for ikke at lade deres stygge Ansigt see.
75Jeg trak mig tilbage, saasnart jeg mærkede, at den lille Pige var en Suurmule. Hendes Moder, som kom til, sagde, at jeg gjorde Ret i ikke at give mig af med hende. „Hun fortjener det ikke,“ tilføiede hun; „hun har været ulydig mod sin Moder og ikke villet lære sin Lectie.“ — „I det Tilfælde,“ svarede jeg, „skal jeg nok vogte mig for at tale mere til hende. Jeg holder slet ikke af de smaa Piger, der ere dovne og ulydige. Lad hende kun blive i sin Krog;“ og jeg gik min Vei.
Den næste Dag gik jeg forbi det samme Huus. Idet jeg nærmede mig, hørte jeg en høi Latter, og snart saa jeg en lille Pige, som legede paa Græsset. Jeg tænkte mindst paa, at det var min lille hæslige Suurmule fra igaar. Det var imidlertid hende. — Saasnart hun havde gjenkjendt mig, løb hun ganske fornøiet hen til mig, og sagde fem eller sex Gange efter hinanden: „idag har jeg lært min Lectie og jeg har ikke været ulydig imod min Mo’r.“ — „Derfor er Du ogsaa mere fornøiet idag end igaar,“ svarede jeg; „og jeg er vis paa, at Du ikke har faaet tørt Brød.“ — „Nei! Moder har givet mig syltede Bringebær paa, istedetfor Smør.“ — „Seer Du det, min lille Veninde,“ sagde jeg, idet jeg tog hendes smaa Hænder i begge mine, „hvilken Forskjel der er paa din Skjæbne igaar og idag. Igaar havde Du været ulydig og læst slet; derfor blev Du ogsaa straffet og bedrøvet; idag, da Du ikke har gjort Sligt, kjærtegner 76alle Mennesker Dig, og Du har ingen Sorg. Igaar blev jeg bange for Dig, saa hæslig var Du; idag forekommer Du mig saa net, at jeg vil kysse Dig.“
Efter at jeg virkelig havde kysset hende, trak jeg en Æske med Sukkergodt op af Lommen, og bød hende Noget deraf. Hun tog eet, eet eneste Stykke, og det af de Allermindste. Fornøiet over hendes Maadehold, som viste mig, at hun ingen Slikmund var, lagde jeg fem sex Andre i den lille Haand og forlod hende, idet jeg sagde: „Husk paa, mit Barn, at Du aldrig kan være lykkelig, undtagen naar Du rigtig har opfyldt alle dine Pligter.“