65. „Gid bare Solen skinnede bestandig!“ sagde Børnene paa en mørk, stormfuld Regndag. Deres Ønske syntes snart at ville gaae i Opfyldelse. Thi flere Maaneder efter hinanden saa man ingen Sky paa Himlen. Men den lange Tørke anrettede stor Skade paa Marker og Enge. I Haven visnede Blomster og Urter, og Linet, til hvilket Pigerne havde glædet sig saa meget, blev neppe en Finger høi.

Seer I nu, sagde Moderen, at Regnen er ligesaa nødvendig som Solskin? Af denne Guddommens vise Indretning kunne I ogsaa lære den heldbringende Sandhed, at det ikke var godt for os Mennesker, 74om vi havde lutter muntre, glade Dage. Der maa ogsaa fra Tid til anden komme mørke Dage, Sorger og Kummer over Eder, for at I kunne voxe op til gode Mennesker.

Har Du fattet denne Sandhed, mit Barn? hvilken Nytte kunne vi for Exempel uddrage af Fattigdom; hvad kan Ydmygelse være godt for, eller hvilken gavnlig Indflydelse kan Straf have?

65. „Gid bare solen skinte bestandig!“ sa barna på en mørk, stormfull regndag. Deres ønske syntes snart å ville gå i oppfyllelse. Thi flere måneder etter hinannen så man ingen sky på Himlen. Men den lange tørke anrettet stor Skade på Marker og enger. I hagen visnede blomster og urter, og linet, til hvilket pikene hadde gledet seg så meget, ble neppe en finger høy.

Ser dere nå, sa moren, at Regnen er likeså nødvendig som solskinn? Av denne Guddommens vise innretning kunne dere også lære den heldbringende sannhet, at det ikke var godt for oss mennesker, 74om vi hadde lutter muntre, glade dager. Der må også fra tid til annen komme mørke dager, sorger og kummer over Eder, for at dere kunne vokse opp til gode mennesker.

Har Du fattet denne sannhet, mitt barn? hvilken nytte kunne vi for eksempel uddrage av fattigdom; hva kan ydmykelse være godt for, eller hvilken gavnlig innflytelse kan straff have?