76

67. En gammel Soldat med et Træbeen kom til en Smedie paa Landet og blev pludseligen syg. Han kunde ikke reise videre, maatte ligge i en Lade paa Straa, og det gik ham meget haardt. Den lille Malvina, en flittig Huusmands Datter, havde den hjerteligste Medlidenhed med den syge Mand. Hun besøgte ham hver Dag og skjenkede ham hver Gang en Sexskilling.

Men en Aften sagde den ærlige Kriger meget bekymret til hende: Kjære Barn! Som jeg idag fik at høre ere dine Forældre fattige. Siig mig dog oprigtigt, hvorfra Du faaer alle disse Penge? Thi jeg 77vilde hellere hungre ihjel, end modtage en eneste Skilling, som Du ikke kunde give mig med god Samvittighed.

Aa! sagde Malvina, vær ubekymret. Pengene ere retmæssigt erhvervede. Jeg gaaer i Skole i Byen. Paa Veien kommer jeg forbi Harthausskoven, hvor der er mange Jordbær. Der plukker jeg nu hver Dag en Kurv fuld, sælger dem i Byen og faaer hver Gang 6 Skilling derfor. Mine Forældre vide det nok; de have Intet derimod. De sige ofte: Der gives endnu langt fattigere Mennesker end vi, og dem maa vi da gjøre saa meget Godt, som vore Omstændigheder tillade.

De klare Taarer stode den gamle Kriger i Øinene og trillede ned i hans Knebelsbart. „Gode Barn,“ sagde han, „Gud velsigne Dig og dine Forældre for denne menneskekjerlige Tænkemaade.“

II.

68. Efter nogen Tids Forløb kjørte en fornem Officier, der bar flere Ordenstegn, forbi Smedien. Han holdt stille udenfor med sin prægtige Vogn for at lade Hestene skoe, hørte om den syge Soldat og besøgte ham.

Den gamle Soldat fortalte ham strax om sin Velgjørerinde. „Hvad?“ raabte Officieren, „et fattigt Barn har gjort saa meget for Dig! Nu, da tør jeg, 78din gamle Oberst, ikke gjøre mindre. Jeg skal strax gjøre Anstalt til, at man pleier Dig paa det Bedste.

Han gjorde det, og gik derpaa hen i Huusmandsstuen til den lille Malvina. „Gode Barn,“ sagde han rørt, „din Velgjørenhed har gjort mit Hjerte varmt og Øinene vaade. Du har skjenket den gamle Krigsmand mangt et Sexskillingsstykke; her har Du ligesaa mange Sølvspecier derfor. De forbausede Forældre sagde: „Ak, det er for meget!“ Men Obersten svarede: „Nei! Nei! Dette er kun en fattig Løn; den rigeste venter det gode Barn i Himlen.“

76

67. En gammel soldat med et treben kom til en smie på landet og ble pludseligen syk. Han kunne ikke reise videre, måtte ligge i en Lade på strå, og det gikk ham meget hardt. Den lille Malvina, en flittig husmanns datter, hadde den hjerteligste medlidenhet med den syke mann. Hun besøkte ham hver dag og skjenket ham hver gang en seksskilling.

Men en aften sa den ærlige kriger meget bekymret til henne: Kjære barn! Som jeg i dag fikk å høre er dine foreldre fattige. Si meg dog oppriktig, hvorfra Du får alle disse penger? Thi jeg 77ville hellere hungre ihjel, enn motta en eneste skilling, som Du ikke kunne gi meg med god samvittighet.

Å! sa Malvina, vær ubekymret. Pengene er retmæssigt erhvervede. Jeg går i skole i byen. På veien kommer jeg forbi Harthausskoven, hvor der er mange jordbær. Der plukker jeg nå hver dag en kurv full, selger dem i byen og får hver gang 6 skilling derfor. Mine foreldre vide det nok; de har intet derimot. De sier ofte: Der gives ennå langt fattigere mennesker enn vi, og dem må vi da gjøre så meget godt, som våre omstendigheter tillate.

De klare Taarer stod den gamle kriger i øynene og trillet ned i hans knebelsbart. „Gode barn,“ sa han, „Gud velsigne deg og dine foreldre for denne menneskekjerlige tenkemåte.“

II.

68. Etter noen Tids forløp kjørte en fornem officier, der bar flere ordenstegn, forbi smia. Han holdt stille utenfor med sin prektige vogn for å la hestene sko, hørte om den syke soldat og besøkte ham.

Den gamle soldat fortalte ham straks om sin velgjørerinne. „Hva?“ ropte offiseren, „et fattig barn har gjort så meget for deg! Nå, da tør jeg, 78din gamle oberst, ikke gjøre mindre. Jeg skal straks gjøre anstalt til, at man pleier deg på det Bedste.

Han gjorde det, og gikk derpå hen i husmannsstuen til den lille Malvina. „Gode barn,“ sa han rørt, „din velgjørenhet har gjort mitt hjerte varmt og øynene våte. Du har skjenket den gamle krigsmann mangt et Sexskillingsstykke; her har Du likeså mange Sølvspecier derfor. De forbausede foreldre sa: „Ak, det er for meget!“ Men Obersten svarte: „Nei! Nei! Dette er kun en fattig Løn; den rikeste venter det gode barn i Himlen.“