447. Den, som sparer sine Hænder, sparer ogsaa sine Tænder.
448. Naar Barnet er dødt, saa er Fadderskabet ude.
449. Mangen slider Fløiel for Armod.
450. Den, som løber efter en Guldvogn, faaer dog en Luntestikke.
451. Kiendte Hesten sig selv, da lod den sig ikke ride.
452. Den, som har en stor Mund, maa have en bred Ryg.
453. Sukkermund har Gift i Bund.
454. Sølvnøgle aabner tidt en Jerndør.
455. Det stille Vand har den dybe Grund.
456. Som man raaber i Skoven, faaer man Svar.
457. Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Klokkeren.
458. Det ene Sværd holder det andet i Skeden.
459. Kirken er vid, dog synger Præsten i den ene Ende.
460. Krukken gaaer saa længe tilvands, at den kommer hankeløs hjem.
461. Kragen er ræd for Slumpeskytten.
462. Med Lempe faaer man Æg i en Humlesæk.
463. Hvem der ikke har det i Hovedet, maa have det i Benene.
464. Ødeland og Skadeland tjene begge een Mand.
465. Kjøb ikke Katten i Sækken.
466. Af mange Tak døde Smedens Kat.
467. Naar Vognen hælder skyde alle efter.
468. Det er en seen Død at lade sig træde ihjel af Gjæs.
469. Det nytter ei at stampe imod Braadden.
470. Store Ord og fedt Flesk sidde ikke fast i Halsen.
471. Naar man taler om Fanden, er han allernærmest.
472. Intet Fogderi er saa lille, det renter jo en Skjæppe Havre.
473. Naar Røgen skjuler Fienden, sigter man efter Glimtet.
474. Der er langt imellem Mund og Bid.
475. Man gjør ei god Erkebiskop af en Skalk.
476. Falder Himmelen ned, saa briste mange Leergryder.
477. End fryser Gamle, som paa Ilden sidder.
478. En pløier, Anden saaer, Tredie veed ei hvo det faaer.
479. Man kan ei see en Mand længere end til Tænderne.
480. Hvem der gjemmer til Natten, gjemmer til Katten.
481. Bedre drage to Fugle til Reden end een.
482. Brænd ikke Huset, førend Fienderne komme.
483. Lær Ulv Fadervor, han siger dog: Lam! Lam!
484. Bar er brogeløs Bag.
65485. Ild prøver Guld, Nød Vennehuld.
486. Hvo der pløier nær Solen, skal høste nær Jorden.
487. Dørstokmilen er den længste.
488. Det skal tidlig krøge*), god Krog skal vorde.
59.
6.
489. Tanker ere toldfrie.
490. Hunger er den bedste Kok.
491. Morgenlatter er tidt Aftengraad.
492. Hver er sin egen Lykkes Smed.
493. Paa Hovedpuden finder man bedste Raad.
494. Den bedste Gjæst i Gaarden er en god Samvittighed.
495. Gammel Kjærlighed ruster aldrig.
496. Den Kloges Arv falder i alle Lande.
497. Der er en Kirke i hver Mands Bryst.
498. Den ene Ulykke bærer den anden paa Ryggen.
499. Ond Vane har lange Rødder.
500. Pant bærer Pengene hjem.
501. Bondens Fjed gjør Ageren fed.
502. Klogskab har Øine i Nakken.
503. Leger Du med Narren i Huset, saa leger han med Dig paa Gaden.
504. Kjærlighed er eenøiet, men Had er blindt.
505. Taalmodighed er en Urt, som ikke voxer i enhver Have.
506. Morgenstund har Guld i Mund.
507. Fals**) slaaer sin egen Herre paa Hals.
508. Lydighed har Lykke, Ulydighed mister mangt et godt Stykke.
509. Selvros stinker.
510. Der skal en bred Ryg til at bære gode Dage.
511. Det man gjerne hører, troer man snart.
512. Der hører Forstand til Fromhed.
513. Viis Mand regjerer Lykken.
514. Altfor nøie spilder Venskab.
515. Svig og Sqvalder have en lang Alder.
516. Naar Døren er lukt, og Lyset er slukt, da er den glemt, som ude er lukt.
Norsk Læsebog.
66517. Det er den rette Frihed, som tjener Gud og Loven.
518. Hvad med Synden kommer, med Sorgen gaaer.
519. Naar Stymperen faaer Vælde, maa Stakkel det undgjælde.
520. Skam og Skade følges gjerne ad.
521. Kongerne have lange Arme.
522. Sandheden er ilde hørt.
523. Noget for Noget, naar Venskab skal holdes.
524. Anden Gang var bedre anden Gang.
525. Den er klog, der seer saa dybt i Stenen, som en anden kan bide i den.
526. Hav mig lidet kjær, hav mig længe kjær.
527. Kæmper falde ofte seierløse.
528. Æren er det høieste Træ i Skoven.
529. Indbildning er værre end Pestilentse.
530. Af Børn og gale Folk skal man faae Sandheden at vide.
531. Af megen Tale kommer Fortrydelse, men Taushed er sikker.
532. Vi roe, men en Anden styrer.
533. Egen Viisdoms Indbildning er Daarskabs sikkre Tegn.
534. Skriv Fornærmelser i Sand og Velgjerninger i Steen.
535. Det skill’s ad i Midten ligesom Klokkerens Prædiken.
536. Skov har Øren og Mark Øien.
537. Vanart haver en langer Stjært.
538. Naadeløst Herskab er skilt fra Gud.
539. Ofte er Skarlagens Hjerte under reven Kaabe.
540. Gud vorder den vred, som sit Embed er led.
541. Æd ikke Skadeæg, at Du kan tie.
542. Mad lærer at mæle, og Klæder frem at gaae.
543. Kragen er ei dis hvidere, at han toer sig tidt.
544. Der skal Vid til Vaande.
545. Jeg giver ei mit Haab for hundrede Mark.
546. Alt forgaaer uden Guds Naade.
547. Hvor der er Hjerterum, er Huserum.
548. Han skal have lange Arme, alle Munde vil lukke.
549. Gjør en Skalk tilgode og bed til Gud, han lønner Dig ei.
550. Skjønt er Æblet og rødt, men Maddiken sidder derinde. Smuk er Pigen og hvid, men ond og trodsig isinde.
67551. Seglsteen*) drager Jernet og Velvillighed Hjerterne.
552. Saa mange Hoveder, saa mange Sind.
553. Smaa Sorger tale, de store tie.
554. Hunger er et haardt Sværd i helbredt Mave.
555. Min Tjener havde ogsaa en Tjener, hed: gaa selv.
556. Selv er den bedste Dreng.
557. Med Lov skal man Land bygge.
558. Nød bryder alle Love.
559. Skam og Skade følges ad.
560. Stenen af Haanden og Ordet af Munden ere ei i vor Magt.
561. Man skue en Pige i et Trug Deig, og ei i en Springedands.
562. Det forslaaer ligesaa meget, som en Skrædder i Helvede.
563. Det slaaer til som til Skrædderens Barsel, hvor de aad Barnet med.