2. Een Fugl i Haanden er bedre end ti paa Taget.
3. Efter den søde Kløe kommer den sure Svie.
4. Krummer ere ogsaa Brød.
535. Rom blev ikke bygget paa een Dag.
6. En blind Høne finder ogsaa et Korn.
7. Soen er helst i Sølen.
8. Om Natten ere alle Katte graae.
9. Mange Hunde ere Harens Død.
10. Nye Koste feie bedst.
11. Øllet vil gjerne smage af Tønden.
12. Fed Steg behøver ei at spækkes.
13. Lige Børn lege bedst.
14. Ukrud forgaaer aldrig.
15. Træet falder ei for første Hug.
16. Hver Fugl synger af sit Næb.
17. Æblet falder ikke langt fra Stammen.
18. Ofte kommer en sort Unge af et hvidt Æg.
19. Der groer ikke Græs paa alfare Vei.
20. Man skal ikke bruge een Salve til alle Skader.
21. Barn skal krybe til det næmmer at gaae.
22. Idelig Draabe udhuler Stenen.
23. Hvor man hugger falder der Spaaner.
24. Liden Tue kan vælte stort Læs.
25. Krage søger Mage.
26. Man skal ikke byde Bagerens Børn Brød.
27. Fede Høns gjøre faa Æg.
28. Den, som rører ved Beg, faaer sorte Fingre.
29. Eet skabbet Faar kan smitte den hele Flok.
30. Mange Bække smaa gjøre een stor Aa.
31. Ned ad Bakke gaaer det altid let.
32. Af Hampegarn gjør man ei gode Silkepunge.
33. Gamle Stude have haarde Horn.
34. Galne Hunde faae revet Skind.
35. Bedre tyndt Øl end tomt Kar.
36. Intet Huus uden Muus.
37. Det er en mager Steg hvoraf Intet drypper.
38. Hund er djærvest for sin egen Dør.
39. Der skal Lykke til at drive sorte Sviin i Mørke.
40. Det er for silde at kaste Suurdeien i Ovnen efter Brødet.
41. Smeden har Tænger for ei at brænde sine Hænder.
42. Gammel Kudsk lider gjerne, at man smelder med Pidsken.
43. Bukken veed, at han har Horn.
44. Det er en dristig Muus, som gjør Rede i Kattens Øre.
45. De blive ei alle Præster, som læse i Bog.
46. Nærved skyder ingen Hare.
47. Det er ikke Alt Guld, som glimrer.
48. Det er en ussel Muus, der ei haver uden eet Hul.
49. Det er en slet Brønd, man skal bære Vandet i.
50. Den kommer ogsaa frem, som ager med Stude.
51. Den, som først kommer til Mølle, faaer først malet.
52. Den, som vil spise Kjærnen, maa knække Nødden.
53. Den Steen, man ikke kan rokke, maa man lade ligge.
54. Man skal kjerne til man faaer Smør.
55. Ilde skaaret Hoved er to Mænds Skam.
56. Flyv ei, før Du har Vinger.
5457. Ingen Ko hedder broget, uden hun har en Plet.
58. Drik dit Øl, før det dovner.
59. Ingen faaer nyt Brød, uden han bager.
60. Til et kroget Hul skal der en kroget Nagle.
61. Jernet er aldrig saa gloende, det jo kan blive koldt igjen.
62. Hvor der ere to skabbede Øg, findes de vel.
63. Hvor Aadslet er, der samles Ravnene.
64. Naar man seer Ørerne af Ulven, er han selv ikke langt borte.
65. Naar Katten er mæt, leger han med Musen.
66. Det er for silde at lukke Brønden, naar Barnet er druknet.
67. Smaa Klokker have og Lyd.
68. Villig Oxe skal man ei altid drive.
69. Biende Mand fanger Bør.
70. Den Hund, som gjøer, bider ikke.
71. Tomme Vogne rumle meest.
72. Skarp Kniv kan let faae Skaar.
73. Fire Øine seer mere end to.
74. Naar Du holder Hund, skal Du ikke gjøe selv.
75. Naar Krybben er tom, bides Hestene.
76. Naar man slaaer i en Flok Hunde, piber den, det rammer.
77. Det er vanskeligt at plukke Haar af den Skaldede.
78. Nye Vogne knurre og knarke, indtil de blive vel smurte.
79. Bedre er spang Hest end tom Grime.
80. Man kan ikke fordre mere af en Stud end et Brøl.
81. Det nytter saa meget som at øse Vand med et Sold.
82. Naar Katten er ude, spille Musene paa Bænken.
83. Der gaaer ikke Røg af en Brand, uden der er Ild i den.
84. Man hører paa Klokkens Lyd, om den har Revne.
85. Een Sko passer ikke til alle Fødder.
86. Kragen raaber altid paa sit eget Navn.
87. Den som smører godt, han kjører godt.
88. Det er det samme, som at slaae Vand paa en Gaas.
89. Den som faaer Æslet, faaer ogsaa Grimen.
90. Man gnaver noget af Been men intet af Steen.
91. For sin Kage skal man sig umage.
92. Hvad der er slaaet til en Skilling, bliver aldrig en Daler.
93. Saa grynte Grisene efter, som de gamle Sviin fore.
94. Hvo Ild vil have, han skal lede i Asken.
95. Den brune Nød har den søde Kjærne.
96. Man skal bløde Kaalen, ei oprykke hannem med Rode.
97. Mærk af Marsviin blæsende Storm.
98. Hvo lidet saaer, han lidet faaer.
99. Ulv tager ogsaa talte Faar.
100. Uvillig Oxe gjør kroget Fur.
101. Liden Byrde er langveis tung.
55102. Ei ere alle Fugle Høge.
103. De ere ei alle Jægere, i Horn blæse.
104. Det er ondt at vænne det Sviin af Vane, som i er vant.
105. Ofte voxer Klinte efter Svedesæd.
106. Saadan er Frugten, som Dyden er i Træet.
107. Den skjuler sig gjerne, som skiden er.
108. Tør Ved gjør rask Ild.
109. Hvis Brød jeg æder, dens Vise jeg qvæder.
110. Ilde er det for Rakke*) at lege med Bjørnehvalpe.
111. Naar een Hund tuder, tude de alle.
112. Man og kjedes ved Honningkage.
113. En sydende Gryde stilles med lidt koldt Vand.
114. To Hunde forliges ikke om eet Been.
55.
2.
115. Huusfred er Huusfryd.
116. Vanen er den anden Natur.
117. Enighed er bedste Værn.
118. En Arbeider er sin Løn værd.
119. Vel begyndt er halv fuldendt.
120. Lønlig Sorg er tung at bære.
121. Gjort Gjerning staaer ikke til at ændre.
122. Mange Munde gjør tomme Fade.
123. Suus og Duus gjør øde Huus.
124. Høflighed koster ingen Penge.
125. Man skal sætte Tæring efter Næring.
126. Gud elsker en glad Giver.
127. Et godt Ord finder et godt Sted.
128. Den Unge skal man lære, den Gamle skal man ære.
129. Tag mange til Hjælp, men faa paa Raad.
130. Gjerrig Mand er Ingen god, men sig selv værst.
131. De Gamle til Raad, de Unge til Daad.
132. Rigdom forgaaer, men Dyd bestaaer.
133. Af Skade bliver man klog, men sjelden rig.
134. Spente**) og spare, det kan længe vare.
135. Naar Tosse kommer til Marked, faaer Kræmmeren Penge.
136. At græde for Dommeren er for silde grædt.
137. At gjøre alle til Maade er vanskeligt.
56138. Det er bedre at eie end at have til Leie.
139. Det er bedre at have Forsorg end Eftersorg.
140. Han skal meget syde, som Mange vil byde.
141. Hvo intet vover han intet vinder.
142. Hvad Ung næmmer, det Gammel ei glemmer.
143. Naar Nøden er størst er Hjælpen nærmest.
144. Ond Snak fordærver gode Sæder.
145. Den Klogeste giver efter.
146. Den, som een Gang har løiet, troer man ikke let en anden Gang.
147. Lyster Dig intet, saa brøster Dig Intet.
148. Ære den, som Ære bør.
149. Lysten driver Værket.
150. Det er bedre at lide end at gjøre Uret.
151. Næst Gud er det bedst at lide paa sig selv.
152. Til Bytte skal Du langsomt lytte.
153. Sygdom er hver Mands Herre.
154. Maikulde gjør Bondens Lader fulde.
155. Den, som ikke sparede paa Skillingen, fik aldrig Daleren.
156. Det er bedre at faste hver Søndag end hver Søgnedag.
157. Fremmed Mad smager bedst.
158. Det forstaaer sig: den, der falder, slaaer sig.
159. Der skal ingen Nar til at see paa halvgjort Arbeide.
160. Loven er ærlig, men Holden er besværlig.
161. Mennesket spaaer, men Gud raader.
162. Den, som giver, til han tigger, han skal slaaes, til han ligger.
163. Den, som ikke Gammelt vil bøde, faaer intet Nyt at øde.
164. Den, som vil have alt, hvad han seer, han maa græde, naar andre leer.
165. Den, der hæler, er saa god som den, der stjæler.
166. Somme tillands og somme tilvands.
167. Hvo noget vil give, han skal ei for længe bie.
168. Høit er Herrebud, men høiere er Guds Bud.
169. Han er ræd, der ei tør skjelve.
170. Revselse er god, om hun ei er for megen.
171. Hvo aveløs lever, han æreløs døer.
172. Barn gjør i By som det hjemme er lært.
173. Giv ei Barn saa tidt det beder.
174. Sorg gjør blege Kinder.
57175. Fattig Mand har ei uden af Haand og i Mund.
176. Hvo lidet forsmaaer, bliver sjelden rig.
177. Den vorder sjelden rig, der tidt flytter.
178. Fordi er Arbeide godt, at Gods regner ei i Mund.
179. Bid byder anden ind.
180. Den varme Seng og lade Dreng kunne ei vel skilles ad.
181. Venner i Nød nøies med lidt Brød.
182. Sommeren føder, Vinteren øder.
183. Lystigt Selskab gjør korte Mile.
184. At bede og smøre sinker ei at kjøre.
185. Blunder man, naar man kjøber, faaer man gloe, naar man betaler.
186. Sygen løber til og kryber fra.
187. Laan skal gaae lydløst hjem.
188. Gode Ord er bedre end Guld.
189. En ond Hitter er ei bedre end en Tyv.
56. 3.
190. Salt og Brød gjør Kinden rød.
191. Det skal være en stiv Bue, der skal skyde til Maanen.
192. Den Steen, som hver Mand spytter paa, bliver tilsidst vaad.
193. I godt Veir vil alle styre.
194. Bag efter kommer tyndt Øl.
195. Braadne Kar i alle Lande.
196. Een Svale gjør ingen Sommer.
197. Det er ikke værdt at gjøre sig til Hund for et Beens Skyld.
198. Blodet er aldrig saa tyndt, det er jo tykkere end Vand.
199. Hvem der har nok af Smørret kaster ogsaa noget i Kaalen.
200. Enhver Hane kroer sig paa sin Mødding.
201. Han kan ilde kjøre, som ei kan vende.
202. Naar Musen er mæt, saa er Melet beskt.
203. En Kat med Handsker paa fanger ingen Muus.
204. Sovende Ulv bider ei mange Dyr.
205. Den ene Ravn hugger ei Øiet ud paa den anden.
206. Udyrket Jord bærer Torn og Tidsel.
207. Man skal ei skue Hunden paa Haarene.
208. Kloge Høns værpe ogsaa i Nælder.
209. Man skal ikke skue given Hest i Munden.
210. Alt Vand løber til Havet; dog bliver det ikke fuldt.
211. Det er godt at roe under fulde Seil.
212. Bælgen er det bedste paa Ræven.
213. Beg og Tjære er Baadsmands Ære.
214. Paa glat Iis ere alle lige stærke.
58215. Den, som vil gjøre et stort Spring, skal tage rigtig Fart.
216. Den veed bedst, hvor Skoen trykker, der har den paa.
217. Under Faareskind findes ofte Ulvesind.
218. Af sød Viin bliver suur Æddike.
219. Hver feie for sin egen Dør.
220. Det er sælsomt at see hvide Ravne.
221. Det er godt at have reent Meel i sin Pose.
222. Hver mener, at hans Kobber er Guld.
223. Hvad vil Spurve i Tranedands?
224. Der er intet Haar saa lidet, at det jo har sin Skygge.
225. Mangen gjør Mortensaften saa fed, at han til Juul ikke har en Bid.
226. Den Steen vorder ei mosgroet, som ofte vendes.
227. Han skal lude, der haver lave Døre.
228. Griis maa gjælde, det gammel So haver brudt.
229. Ræven tager ogsaa talte Gjæs.
230. Galt maa gjælde, hvad Ornen brød.
231. Det er en ond Fole, der ikke har slaget en Skagle sønder.
232. Jernet er haardt og blødnes dog i Ilden.
233. Den, som har mange Jern i Ilden, faaer somme brændt.
234. En maa tude med de Ulve, En lever iblandt.
235. Man skal ikke tage Hatten af, før man seer Manden.
236. Man skal smedde, medens Jernet er varmt.
237. Da er Venskabet ude, naar der intet Øl er at tude.
238. Dagen kommer vel, om end Hanen ikke galer.
239. Man maa gaae paa Jorden, om den end er gloende.
240. Der ere flere brogede Køer end Præstens.
241. Hvo der graver en Grav til andre, falder selv derudi.
242. Det, man fjæler i Snee, kommer op i Tø.
243. Hvor man ikke kan spise sig mæt, skal man heller ikke slikke sig mæt.
244. Nu vil Ægget lære Hønen.
245. Skomager bliv ved Din Læst.
246. Alle vil over, hvor Gjærdet er lavest.
247. Man træder Katten saa længe paa Halen, at den tilsidst vender Kløerne til.
248. Han kan ikke see Skoven for bare Træer.
249. Kast ei det skidne Vand bort, før Du seer det rene.
250. En god Vise kan man ikke qvæde for tidt.
251. Der skal skarp Lud til skurvede Hoveder.
252. Hvor blev den Snee, som faldt ifjor?
253. Som man reder, saa ligger man.
254. Mange Kokke fordærve Suppen.
255. Naar gammel Hest kommer i Gang, er han ond at stille.
256. Væk ikke den slumrende Løve.
257. Smaa Gryder have ogsaa Øren.
258. Blandt Blinde er den Eenøiede den Bedste?
259. Hvor man ikke kan springe over, skal man krybe under.
260. Sviger Du Hesten i Sækken, saa sviger han Dig i Bækken.
261. Brændt Barn skyer Ilden.
59262. Solen er Klar, om end den Blinde ikke seer det.
263. Harer og Faar er ikke eens at gjemme i Gaard.
264. Man skal høre meget førend Ørene gaaer af.
265. To haarde Stene male ikke godt sammen.
266. Den, der spytter i Kaalen, maa selv søbe den.
267. Een Penge i Tasken klinger ikke.
268. Medens Græsset groer, døer Koen.
269. Har man sagt A, maa man sige B.
270. Kom til Mit imorgen, saa er jeg ikke hjemme.
271. Den druknes ei, som hænges skal.
272. Et rødt Æble kan dog være ormstukket.
273. Den, som lægger sig i Mæsketruget, bliver bidt af Svinene.
274. Hvor en Snog faaer Hovedet ind, faaer den snart Halen bagefter.
275. Man seer en lappet Arm, men ei en sulten Tarm.
276. Det er hver Dag Jagtdag, men ikke hver Dag Fangedag.
277. Den, som vil være med i Legen, skal ogsaa have noget af Stegen.
278. Hvor Heiren den flyver, der fører den Halen med sig.
279. Æblet triller ei saa langt, at det smager ei af Roden.
280. Det er sødt at drikke, men suurt at betale.
281. Et Haar og andet gjør Bonden skaldet.
282. Han er værdt sit Kjød, som sin Kaal vel æder.
283. Den Qværnsteen maler ogsaa, som under ligger.
284. Kom stundom med Tyven ei altid med Riven.
285. Man maa og forstaae en halvqvædt Vise.
286. Den slaaer som en Stymper, der hverken faaer Krop eller Skind.
287. Naar Hyrden og Ulven gjøre baade Et, da har Hjorden tabt.
288. Den, som spytter imod Himlen, han spytter i sit eget Ansigt.
289. Imellem to Stole falder Rumpen paa Jorden.
290. Hors gjælder ofte, at Kjøresvend er vred.
291. Naar Legen er feirest, skal man holde op.
292. Man kan ikke have baade i Pose og i Sæk.
293. Saa fødes Bier som Bjørne, men dog af ulige Bid.
294. Hvo Kjært vil have, skal Afholdt lade.
295. Hofmands Hest kommer og til Harven.
296. Det er ondt at kjende*) gammel Hund at kure.
297. Gaaer Du i Dands, see hvem Du tager om Haand.
298. Husk, at Koen gjengjælder med Skarn.
299. Det er daarligt at baase for ufødt Fæ.
300. Det er ondt at stinge Haanden imellem Barken og Træet.
301. Der kommer ei hvert Aar Hval til Land.
302. Han skal have Fingre af Jern, som skal flaae Fanden.
303. Der hører alt mere til Hest end sige: Hoo!
60304. Vil man jage En over tre Gjærder, maa man selv over de to.
305. Saa først og slaa siden.
306. Sort Ko giver hvid Mælk.
307. Muus vil have Madro, alligevel det er med Rædsel.
308. Gjensti vorder ofte Glapsti*).
309. Gjærd saa Gaard, at der vorder ei Gab ved Enden.
310. Meget Vand løber, mens Mølleren sover.
311. Viben vil værge al Marken og hun kan ei værge sin egen Rede.
312. Kroget Træ giver og gode Kul.
313. Alle Blomster due ikke til Urtekost.
314. Aldrig er Fuglen saa liden søger jo egen Bo.
315. Det er en slem Fugl der gjør i sin egen Rede.
316. So kan ei med Feile**) og Ko kan ei med Kaabekrave.
317. Det er godt at svømme, naar en Anden holder Hovedet op.
318. Kragen veed nok hvad So den vil ride paa.
319. De store Fiske æde de smaa; saa maae de under, der mindst formaae.
320. Den Green, der bugner, er bedre end den, der brister.
321. Ondt at gabe mod Ovnsmund.
322. Hesten staaer tidt for Hø og gnægger ad Halm.
323. Saa lever Høne af sit Skrab som Løve af sit Rov.
324. Det fede vil altid oppe være.
325. Tvæt Hund og kæm Hund, saa er Hund som den før var.
57.
4.
326. Ærlighed varer længst.
327. Villie er ei Landeret.
328. Forord bryder ingen Trætte.
329. Strenge Herrer regjerer kun kort.
330. Det er ingen Kunst at være taalmodig i Medgang.
331. Der kan udgaae en Stor af en liden Hytte.
332. Der er Ingen født Mester.
333. I Dag rød i Morgen død.
334. Han sparer paa Skillingen, men lader Daleren løbe.
335. Syndenvind og Qvindevrede ender gjerne med Vaadt.
336. Klæder skabe Folk og Kjød skaber Heste.
337. Den Dovne slæber sig ihjel hellere end han gaaer to Gange.
61338. Som Herren er, saa følge ham Svende.
339. Selvgjort er velgjort.
340. Leilighed gjør Tyve.
341. Længe borget er ikke skjenket.
342. Den, som bringer meget Nyt i Huus, bærer endnu mere i By.
343. Herrebud vil ei have nei.
344. Nød lærer nøgen Kone at spinde.
345. Vred Mand finder vel Vaaben.
346. Med Ondt skal man Ondt fordrive.
347. Dyr bindes med Reb, Mennesker bindes med Velgjerninger.
348. Alle ville leve længe, men ingen vil gammel hedde.
349. Dyden belønner sig selv.
350. Det er en Ulykke aldrig at være glad.
351. Det er ikke hvert Ord, man skal svare paa.
352. Saa mange Hoveder, saa mange Sind.
353. Den Enes Død, den Andens Brød.
354. Det er lettere at rive ned, end at bygge op.
355. Den, der hjælper i Trang, hjælper to Gange.
356. Tyv tænker, hver Mand stjæler.
357. Det er dyr Sundhed, som hentes fra Apotheket.
358. For meget og for lidet fordærver alt.
359. Hvor der handles meget, der spildes meget.
360. Lys er halv Staldbroder.
361. Den er god at lokke, som efter vil hoppe.
362. Den leer bedst, som leer sidst.
363. Der kan ingen hjælpe den, som ikke vil hjælpe sig selv.
364. Hvor der er mange Tjenere, er megen Trætte.
365. Et Ord et Ord, en Mand en Mand.
366. Halv Velgjerning berømmes ei.
367. Fuglen kjender man paa Sangen, Menneskets Kløgt paa hans Tale.
368. Den Lade faaer ingen Løn uden Last.
369. Lediggang er Fandens Hovedpude.
370. Adel uden Dyd er Lygte uden Lys.
371. Hvo der gifter sig for en Gaard, fortryder det inden et Aar.
372. Lidt og Godt skal man høit sætte og sjeldent see til.
373. Mands Villie er Mands Himmerig.
62374. Langsomhed har Eftertryk.
375. Røg og Løg og ond Qvinde faaer Manges Øine til at rinde.
376. Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig.
377. Een om Een, To om Fanden.
378. Har man meget, saa gaaer det til; har man lidet, saa slaaer det til.
279. Gode Dage ere onde at miste.
280. Den tungeste Byrde paa Veien er en let Pung.
284. Hvad Hjertet er fuldt af, løber Munden over med.
285. Fattig Mand er ingen Greve.
386. Den, som ei har Penge i Pungen, maa have gode Ord paa Tungen.
387. Godt Regnskab giver godt Venskab.
388. Tyvene levne Lidt, men Ilden ingen Ting.
389. Naar Skarn kommer til Ære, veed det ikke, hvor det vil være.
390. Spar paa Bredden; Bunden sparer paa sig selv.
391. Den, som sover, synder ikke.
392. Han taler, som den Blinde om Farverne.
393. Mands List er vel behænde, men Qvindelist er uden Ende.
394. Der feiler vel, hvor det Halve feiler.
395. Du har Indfald, som gamle Vægge have Udfald.
396. En Hest kan falde paa 4 Been, endsige et Menneske paa 2.
397. Frem og tilbage er lige langt.
398. Det er bedre at forspørge sig, end forgjøre sig.
399. Der er intet saa galt, det jo er godt for noget.
400. Enighed og Kjærlighed det er den sande Herlighed.
401. Naar Enden er god, er Alting godt.
402. Sig mig, hvem Du søger, saa skal jeg sige Dig, hvem Du er.
403. Gloser og Spot gjør ingen Mand godt.
404. Verden er som man tager sig den til.
405. En slet Tjener skal man slaae med Døren.
406. Daaren gi’er Ord ud og tager Hug ind.
407. Derfor er Verden vid, at hver haver sin Id.
408. De ere alle glade, som lide vel.
409. Tjeneres Troskab styrker Bondens Boskab.
410. Fattig Mand har og Hjerte.
63411. Barn kjærer hvad det faaer, men siger ei, hvad det bryder.
412. Drukken Mand taler af Hjertens Grund.
413. Naar Øllet gaaer ind, da gaaer Viddet ud.
414. Favre Ord fryde en Daare.
415. Viis Barn i By og gak selv bag efter.
416. Ofte forgaaer det, man sin Ven nægter.
417. Hver er sin Gave liig, være sig enten Fattig eller Rig.
418. Alle ere Beilere rige, men Fangne ere de fattige.
419. Ofte gjælder Døren Stakarls Vrede.
420. Den skal sig selv love, som haver ond Grande.
421. Avind staaer aarle op.
422. Alvor og Gammen kunne bedst sammen.
423. Nei og Ja gjør lang Trætte.
424. Sqvalder drukner for god Kones Dør.
425. Døden blæser ei i Lyd for sig.
426. Guld er ei saa rød, at det gaaer ei ud for Brød.
427. Man skal være klog, naar Lykken er vred.
428. Den Mad vorder ilde sunken, som grædelig ædes.
429. Man finder det ofte i Bondens Eie, som man finder ei i Kongens Sal.
430. Han fører godt Læs i Gaarden, som god Hustru faaer.
431. Halvgjort Gjerning skal man hverken love eller laste.
432. Frygt Gud og følg Landeveien.
433. Penge ere runde; derfor løbe de til og fra.
434. I Storm skal man Kjært kaste.
435. Der tabes altid noget af Flyttegods.
436. Tugt haver Ære og Tro haver Brød.
437. Flere Folk dræbes af Mad end af Sværd.
438. Fly Øienskalk og farvede Kindbeen.
439. Der sidder ofte rigt Barn paa fattig Kones Skjød.
440. Ave er god, naar den kommer itide.
441. Hvad Ædru tænker, det Drukken taler.
442. Lykken er et Glar; hun brister naar hun skinner klar.
443. Den, som flyer, er næst til at falde.
444. Den Vrede er ilde spildt, ingen skjøtter om.
445. Gunst og Gave kommer Retten til at rave.
446. Naar Tyven er moden, kan en halt Bysvend løbe ham op.
64444. Man skal Sæd følge eller Land flye.
445. Den Pung er tom, anden Mands Penninge ligge udi.
446. Bedre er heelt, end med Guld bødet.