Uagtet den dansk-norske Stat var meget svækket ved den sidste ulykkelige Krig, nødte det myndige danske Rigsraad dog Christians Søn og Efterfølger, den svage Frederik den Tredie til i Aaret 1657 at erklære Sverige Krig. Over dette Land regjerede da den krigerske Carl den Tiende Gustaf, som snart tvang den uforberedte Stat til at slutte en Fred paa haarde Vilkaar i Roskilde 1658, hvorved Frederik blev nødt til at afstaa vigtige Landskaber, blandt hvilke Throndhjems og Bahus Lehne. Kort efter fornyede den ærgjerrige Carl Krigen; men hans mislykkede Storm paa Kjøbenhavn og kort paafølgende Død fremskyndte Freden til Kjøbenhavn 1660. Sverige afstod igjen Throndhjem, som Thrøndelagens Bønder i Forening med den duelige Anfører Georg Reichwein havde gjenerobret under den sidste Krig. I Norge blev denne Krig efter en af Anførerne, den danske Adelsmand Iver Krabbe, tildeels kaldet Krabbekrigen.
Da Staten ved Krigens Ende var i den sørgeligste Forfatning, sammenkaldte Kongen en dansk Rigsdag i Kjøbenhavn 1660. Denne er bleven mærkværdig derved, at Geistligheden og Borgerstanden, misfornøiede med Adelens Forhold, overgave Kongen Kronen arvelig, ja endog indrømmede ham Ret til at bestemme Regjeringsformen. Før den Tid blev Kongen udnævnt ved Valg af den danske Adel, nu derimod blev Kongemagten ei blot arvelig, men endog aldeles uindskrænket. Saaledes blev ogsaa Norge ved de danske Stænders Beslutning uden videre Kongens uindskrænkede Arverige. 41Indretningen af det norske Postvæsen og den nu saakaldte gamle Matrikul ere fra denne Konges Regjering. Paa denne Tid omtales Kaffe som noget ganske Nyt og Uhørt i disse Nordens Lande. Under samme Konge udgav Bergenseren Arent Berntsen et Skrift under Navn af Danmarks og Norges frugtbare Herlighed. Kong Frederik den Tredie døde 1670.