Prestereiser i Nordlandene.
Vort Nordland saaledes beliggendes er:Guds Lov maae forkyndes blant Øer og SkiærUagtet all Fare og Møye;Thi skeer det og tit at en talendes MundMaae søege sin Grav i den dybeste GrundOg lukke blant Fiske sit Øye;Dog bør vi vort Embed forrette med Lyst,Betænke, det er vor Samvittigheds Trøst,Om GUd os paa Vandet vil kalde,Og døer vi paa Reisen til Kirker og Sogn,Da føres vi heden paa Israels VognOg for vores HErre maae falde.Hvad vil en Guds Tiener bekymre sig ved,At ham er udvalt et Begravelses Sted,Som Mennisken ikke kand finde?Om han ikke bæres af Venner her ud,Han kand dog med Mose begraves af GUd,Og lukkes saa roelig derinde.527Vi bør ey med Jona forandre vor Kaas,Men reise saa længe, til GUd setter LaasFor al vore Veye og Vandring,Er HErren da kommen i Væjret og Vind,Vi vil med Elia slaae Kaaben om KindOg vente vor sidste Forandring,Og sige med sidste Beslutning til GUd,Velkommen o! Brudgom at hente din BrudOg hende fra Fengsel udføre:Jeg hidtil har været en reisende Mand,Nu vil jeg dig følge, det snarest jeg kandOg lukke de yderste Dørre.
Peder Dass († 1708; trykt 1762).
Prestereiser i Nordlandene.
Vårt Nordland således beliggendes er:Guds lov må forkynnes blant øyer og skjærUaktet all fare og møye;Thi skeer det og tit at en talendes munnMå søege sin grav i den dypeste grunnOg lukke blant fisker sitt øye;Dog bør vi vårt embete forrette med Lyst,Betenke, det er vår Samvittigheds trøst,Om GUd oss på vannet vil kalle,Og dør vi på reisen til kirker og Sogn,Da føres vi heden på Israels vognOg for våres HErre må falle.Hva vil en Guds Tiener bekymre seg ved,At ham er udvalt et Begravelses sted,Som Mennisken ikke kand finne?Om han ikke bæres av venner her ut,Han kand dog med Mose begraves av GUd,Og lukkes så rolig derinne.527Vi bør ey med Jona forandre vår Kaas,Men reise så lenge, til GUd setter låsFor all våre Veye og vandring,Er HErren da kommet i Væjret og vind,Vi vil med Elia slå kåpen om kinnOg vente vår siste forandring,Og si med siste beslutning til GUd,Velkommen o! Brudgom å hente din brudOg henne fra fengsel utføre:Jeg hittil har vært en reisende mann,Nå vil jeg deg følge, det snarest jeg kandOg lukke de ytterste dører.
Peder Dass († 1708; trykt 1762).