523

III. Huad ville wi sige omb dend herlige oc skiøne Kaars-Kircke udi eders Stad, ved Guds naadige Hielp oc Kongelige Majestatis Mildhed nyligen opbygd monne være, Hellig Trefoldigheds Kircke kaldet, som oc medfører sine skiøne ornamenter oc Beprydelser. ¹) Iblant andre ocsaa dend ypperlige oc vunderskiøne Alter-Tafle, som førrige Herr Statholder Ærlige oc Velbyrdige Mand oc Strenge Ridder, Herr Christopher Vrne frommeligen der til hafuer gifuet. Oc dend velstafferede Prædickestoel, aff dend Tiids Borgemester S. Lauritz Rus ²) er bleffuen bekostet. Saa vel som ocsaa er ded stor Berømmelse værd, ad vor Naadigste Herre oc Konge Christianus IV. med Christmilde Ihukommelse, aff stor Nidkierhed for Guds Ære oc Vngdommens Christelige Optuctelse haffuer nu nyligen funderit oc stifftet et Gymnasium oc Høy-Schole udi denne eders By, udi huilcken dend studerende Vngdomb flitteligen opdragis udi boglige Konster, aff der til forordnede Professorer oc høylærde Mænd: 524Mange ocsaa iblant Scholares aff Kongelige Mildhed hafuer deris fri Kost, oc nyder Scholens beneficiis. Chor-Sang holdis ved lige huer Morgen oc Afften med gudelige Bøner oc Bibelske Læsning ded gandske Aar ombkring, saa der siungis Te Deum laudamus, oc andre gudelige Psalmer, baade aarle oc silde (i dend sted udi de Papistiske Kircker brugis latinske Sang oc Lectier, som dend gemeene Mand icke kand forstaa, oc ded foruden ald gudelige Andact:) Oc maa fordi vel kaldis et Christeligt oc Gud velbehageligt Huus, ja een aandelige Zion, oc een Figur oc Affmalning til ded himmelske Regentze oc aandelige Jerusalem som er her ofuen til i Guds Rige. Saadan Høyhed oc Helligdomb slaer feil udi de andre forneffnte Stæder, ihuor mæctige oc præctige de end monne være udvortis for Verden ad ansee.

V. Eftersom denne Stad Christiania eractis Metropolis oc Hofuet-Stad i Norge: Saa hafuer hun oc nu besynderligen et fornemme Hofuet, Herre oc Regentere, som med Kongelige Authoritet oc Myndighed commanderer, biuder oc befaler, icke aleeniste ofuer Staden og Slottet, med underliggende Lehne oc Provincier, men endocsaa, saasom een General oc Statholder ofuer dette gandske Kongerige: Nemblig Hannibal; Dog icke dend Hannibal Carthaginensis, som vaar terror Romanorum, ded er, de Romeris Forskreckelse, oc een tapper Helt. Omb huileken Plutarchus iblant andet refererer: Ad der hand een gang bleff tilspurt, naar dend Krig oc Weenighed skulle ophøre, som vaar opreist imellem de 2 mæctige Stæder Rom og Carthaginem, rørde hand Støfuen paa Jorden med sine Skoe, og sagde: Da skal denne Krig ophøre, naar een af disse Stæder blifuer til saadan Støff oc Aske, etc. Men denne, som her ombtalis, er Hannibal Christianiensis, qui Norvegianorum splendor est, ded er, de Norskis Lius oc Prydelse: Nemblig, dend Høy-Edle oc Velbyrdige Herre og Strenge Ridder, H. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, Danmarckis Rigis Raad, Statholder i Norge, oc Høfuitzmand paa Aggershuus. Huilcken samme voris høygunstige Øfrighed med ald Gudfryctighed, Frombhed oc Retferdighed præsiderer oc befaler, saa oc faaregaar sine Vndersaatter, som ded een Christen Øfrigheds Mand sømmer, oc i alle maader vel anstaar. Huorfaare 525wi icke nocksom kunde fuldtacke dend Aldmæctigste Gud: Med hiertelige Ynsk der hos, ad hans høy-edle Velbyrdige Excellentzie maatte længe lefue, og udi saadan høy Eminentz stedse forblifue, sit Guddommelige Naffn til Loff oc Ære, Landsens Indbyggere til Trøst oc Gode, oc hannem selff til timelige oc evige Velfart. Wi ville oc hierteligen ynske, ad ligerviis som dend naffnkundige Hannibal Carthaginensis vaar de Romeris svorne Fiende i fordumb Dage, mueligt, een Deel ocsaa for deris falske Tro oc Religion skyld: Ad voris Christianiensis, ja meget mere verè Christianus Hannibal vilde ocsaa nu paa disse Tider være de Romeris, ja allermest dend Romerske Antichrist oc hans Antichristiske Lærdomb fiendsk oc modstridig, sambt alle dem som samme Religion under hans Excellentzis Jurisdiction oc høyt-betroede Commando ere anhængige. Ded wi dog ingenlunde paatuifler.

VI. Henhør ded ocsaa til Christianiæ Stads Berømmelse: Ad der holdis udi hende Kongelige Hyldinger, naar saadant giøris fornøden, med største Triumph, Fryd oc Glæde aff alle Stænder. Itim, her holdis ocsaa andre adskillige Conventer oc Herremøder. Itim, her residerer ocsaa Rigens Commissarier til Landsens assistentz oc Raadføring. Itim General Berg-Hauptmann: General Told-Forvalter, Contribution-Forvalter, etc. Ad jeg nu intet skal tale omb flere denne Stads ornamenter, saasom Bogtryckeri, Mynteri, General Postmester, oc saadant mere: Itim, dend meget skiøne Vand-Post, som nu er i Verck oc aff Byen bekostis, er icke ringere Berømmelse værd.

VII. Holdis ocsaa i Christiania dend høyeste Rættergang i Norrige, baade i geistlige oc verdslige Sager, som ingen maa forskiude sig fra, uden for Majesteten selff. In Summa: Alting i denne Stad er gandske vel anordnet. Saa ded retteligen kunde sigis omb denne Stad, som Archidanus suarede i gamble Dage een, som spurde hannem ad, huad for Fogeder oc Befalningsmænd de hafde til Sparta? Wi hafue (sagde hand) Low oc Ræt. Eja, huad er ded een ypperlige Ting oc een stor Lycksalighed udi een Stad oc Meenighed, naarsomheldst Low og Ræt holdis ved lige, saa 526vel for dend Fattige, som for dend Rige, foruden ald Misgunst, Suogerskab, Venskab eller Persons Anseelse.

VIII. Er ded ey heller ad fortie, men een aff de fornembste Ornamenter, som Christianiæ Stad kand oc bør med rette ad commenderis aff: Ad foruden ded, dend med stercke Volde oc Skantzer, itim Vand oc dybe Grafuer for fiendtlige Anløb er velbevaret: Da hafuer hun ocsaa udi Feyde oc Nøds Tiid siin mæctige Vern og Beskærmelse aff ded Kongelige Slot oc Befestning Aggershus, som ligger strax hos Byen, huilcken er een med de ældste, sterckiste oc nafnkundigste Befestninger, som findis her i Riget. Ombkring huilcket Slot er saadan tyck oc fast Muur, itim Volde oc Skantzer med Stycker og Kartoffuer paa alle Sider, som ey lætteligen staar til ad beskrifue. Paa huilcket Slot oc Festning aarligen opholdis et heelt Compagnie velafrettet Soldater med deris Major, Capitein, Lutenant, Fendrick, Sergiant, Archelimester, Vactmester oc andre Vnder-Officerer, som stedse ligger til Varstyr oc hafuer deris Gewehr, Lod oc Krud, Lunter oc Petard udi god Beredskab, omb paatrenger.

Christen Staphensön Bang (1651).

523

III. Hva ville vi si om den herlige oc skjønne Kaars-Kircke uti deres stad, ved Guds nådige Hielp oc Kongelige Majestatis mildhet nylig opbygd monne være, Hellig Trefoldigheds Kircke kalt, som oc medfører sine skjønne ornamenter oc Beprydelser. ¹) Iblant andre også den ypperlige oc vunderskiøne alter-Tafle, som førrige Herr Statholder Ærlige oc Velbyrdige mann oc Strenge ridder, Herr Christopher Vrne frommeligen der til har gifuet. Oc den velstafferede Prædickestoel, aff den Tiids Borgemester S. Lauritz Rus ²) er bleffuen bekostet. Så vel som også er det stor berømmelse verd, ad vår Naadigste Herre oc Konge Christianus IV. med Christmilde Ihukommelse, aff stor Nidkierhed for Guds ære oc Vngdommens Christelige Optuctelse haffuer nå nylig funderit oc stifftet et Gymnasium oc høy-Schole uti denne deres by, uti huilcken den studerende Vngdomb flitteligen opdragis uti boklige Konster, aff der til forordnede professorer oc høylærde menn: 524Mange også iblant Scholares aff Kongelige mildhet har deris fri kost, oc nyter Scholens beneficiis. Kor-sang holdes ved lige huer morgen oc Afften med gudelige Bøner oc Bibelske lesning det gandske år ombkring, så der siungis Te Deum laudamus, oc andre gudelige Psalmer, både årle oc silde (i den sted uti de Papistiske Kircker brugis latinske sang oc lektier, som den gemene mann ikke kand forstå, oc det foruten all gudelige andakt:) Oc må fordi vel kaldis et Christeligt oc Gud velbehagelig hus, ja een åndelige Zion, oc een Figur oc Affmalning til det himmelske Regentze oc åndelige Jerusalem som er her ofuen til i Guds Rige. Sådan høyhet oc Helligdomb slaer feil uti de andre forneffnte Stæder, ihuor mektige oc prektige de enn monne være udvortis for verden ad anse.

V. Ettersom denne stad Christiania eractis Metropolis oc Hofuet-stad i Norge: Så har hun oc nå besynderligen et fornemme Hofuet, Herre oc Regentere, som med Kongelige Authoritet oc myndighet kommanderer, biuder oc befaler, ikke aleeniste ofuer staden og slottet, med underliggende Lehne oc Provincier, men endocsaa, saasom een general oc stattholder ofuer dette gandske kongerike: Nemblig Hannibal; Dog ikke den Hannibal Carthaginensis, som vår terror Romanorum, det er, de romeres forskrekkelse, oc een tapper helt. Om huileken Plutarchus iblant annet refererer: Ad der hand een gang bleff tilspurt, når den krig oc Weenighed skulle opphøre, som vår oppreist imellom de 2 mektige Stæder Rom og Carthaginem, rørte hand Støfuen på jorden med sine sko, og sa: Da skal denne krig opphøre, når een av disse Stæder blifuer til sådan Støff oc aske, etc. Men denne, som her ombtalis, er Hannibal Christianiensis, qui Norvegianorum splendor est, det er, de Norskis Lius oc Prydelse: Nemblig, den høy-Edle oc Velbyrdige Herre og Strenge ridder, H. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, Danmarckis Rigis råd, stattholder i Norge, oc Høfuitzmand på Aggershuus. Huilcken samme voris høygunstige Øfrighed med all gudfryktighet, Frombhed oc Retferdighed presiderer oc befaler, så oc faaregaar sine Vndersaatter, som det een Christen Øfrigheds Mand sømmer, oc i alle måter vel anstår. Huorfaare 525vi ikke nocksom kunne fulltakke den Aldmæctigste Gud: Med hiertelige Ynsk der hos, ad hans høy-edle Velbyrdige Excellentzie måtte lenge lefue, og uti sådan høy Eminentz stedse forblifue, sitt Guddommelige Naffn til loff oc ære, Landsens innbyggere til trøst oc gode, oc ham selff til timelige oc evige Velfart. Vi ville oc hierteligen ynske, ad ligerviis som den naffnkundige Hannibal Carthaginensis vår de romeres svorne fiende i fordumb dager, mulig, een del også for deris falske tro oc religion skyld: Ad voris Christianiensis, ja meget mer verè Christianus Hannibal ville også nå på disse tider være de romeres, ja allermest den Romerske antikrist oc hans Antichristiske Lærdomb fiendsk oc modstridig, samt alle dem som samme religion under hans Excellentzis Jurisdiction oc høyt-betrodde kommando er anhængige. Det vi dog ingenlunde paatuifler.

VI. Henhør det også til Christianiæ Stads berømmelse: Ad der holdes uti henne Kongelige hyllinger, når sådant giøris fornøden, med største triumf, fryd oc glede aff alle stender. Itim, her holdes også andre adskillige konventer oc Herremøder. Itim, her residerer også Rigens Commissarier til Landsens assistentz oc rådføring. Itim general Berg-Hauptmann: General Told-forvalter, Contribution-forvalter, etc. Ad jeg nå intet skal tale om flere denne Stads ornamenter, saasom boktrykkeri, Mynteri, general Postmester, oc sådant mer: Itim, den meget skjønne vann-post, som nå er i verk oc aff byen bekostis, er ikke ringere berømmelse verd.

VII. Holdes også i Christiania den høyeste rettergang i Norrige, både i geistlige oc verdslige saker, som ingen må forskiude seg fra, uten for majesteten selff. In Summa: Alting i denne stad er gandske vel anordnet. Så det retteligen kunne sigis om denne stad, som Archidanus svarte i gamble dager een, som spurte ham ad, hva for Fogeder oc Befalningsmænd de hadde til Sparta? Vi hafue (sa hand) Low oc Ræt. Eia, hva er det een ypperlige ting oc een stor lykksalighet uti een stad oc menighet, naarsomheldst Low og Ræt holdes ved lige, så 526vel for den Fattige, som for den rike, foruten all Misgunst, Suogerskab, vennskap eller Persons anseelse.

VIII. Er det ey heller ad fortie, men een aff de fornembste ornamenter, som Christianiæ stad kand oc bør med rette ad commenderis aff: Ad foruten det, den med sterke Volde oc Skantzer, itim vann oc dype Grafuer for fiendtlige anløp er velbevaret: Da har hun også uti Feyde oc Nøds tid siin mektige vern og Beskærmelse aff det Kongelige slott oc befestning Aggershus, som ligger straks hos byen, huilcken er een med de eldste, sterckiste oc nafnkundigste befestninger, som findis her i riket. Ombkring huilcket slott er sådan tykk oc fast mur, itim Volde oc Skantzer med stykker og Kartoffuer på alle sider, som ey lætteligen står til ad beskrifue. På huilcket slott oc festning aarligen opholdis et helt Compagnie velafrettet soldater med deris major, Capitein, Lutenant, Fendrick, Sergiant, Archelimester, vaktmester oc andre Vnder-offiserer, som stedse ligger til Varstyr oc har deris Gewehr, Lod oc krutt, lunter oc Petard uti god beredskap, om paatrenger.

Christen Staphensön Bang (1651).