Det gamle Alexandria var Oldtidens Paris. Den reisende fandt her et Folk, der med en fin ydre Dannelse forenede megen Travlhed og urolig Nyhedssyge, og dette Folk syntes her i Jordens rigeste Egne for bestandigt at have indgaaet Forbund med Rigdom og Vellevnet. Den største Del af det gamle Alexandrias Beboere var Grækere, der ofte kom hid for at søge Visdom; men endnu oftere blev de Borgere i Staden for at samle sig jordiske Goder; blandt disse boede dog ogsaa den alvorlige Ægypter, den handlende Jøde og mangehaande fremmede og Handelsmænd fra Jordens forskjellige Egne. Men vandrer man i vore Dage efter Sporet af hin milelange Gade i Alexandria, som efter en gammel Forfatters Vidnesbyrd i storartet Pragt ikke kunde lignes med nogensomhelst Gade i nogen anden By, da ser man kun arme Arabere og ved Siden af dem den drøvtyggende Kamel, der synes at være mindre hungrig end sin Driver; istedenfor Indiens og Nubiens kostelige Varer sælges der nu Bønner og Dadler. Men ved Havnen, paa de mest besøgte Torve, i de livligste Gader og Basarer er Folkevrimlen betydelig og Færdselen livlig. Her er Mennesker af alle Nationer og Farver: driftige Europæere, der fulde af Iver og Foretagelsesaand og alskens Paafund færdes overalt; alvorlige Tyrker, som skrider frem med afmaalte Skridt, langsomme i Ord, endnu langsommere i Handling; livlige Grækere, der taler høit, anprisende sine Varer og ledsagende Talen med allehaande Fagter og Bevægelser, og smutter 513igjennem, hvor andre bliver siddende; nøgne Negre fra det fjerne, hede, solbestraalede Indland, smukke nubiske og abyssinske Slaver eller Tjenere, stadselig pyntede med Fets eller hvide Turbaner og Klæder af gule, røde, violette og andre lysende Farver. Denne brogede Mængde bevæger sig til Fods og paa de smukke, finhaarede Æsler af den ædle ægyptiske Race, der, fri for Artens bekjendte Mangler, i sig forener alle dens Fortrin; til Hest farer kun Officerer, Franker og en eller anden Tyrk. Gjennem Frankerkvarteret og i de mange nye brede og aabne Gader, Byen saavel paa sine Udkanter som i det indre har faaet i den senere Tid, ruller elegante Gighe og Vogne med utilslørede Frankerkvinder eller levantiske og tyrkiske Damer, saa tæt indhyllede i sort og hvidt, at kun de mørke, straalende Øine glimter frem som gjennem en Maske; foran Gighen eller Vognen render en barbenet Araber eller Fellah som Løber og knalder med sin Svøbe for at bane Vei for Herskabet. Oftest viser dog disse Damer af den fornemmere Klasse sig ridende paa Æsler og ser besynderlig indpakkede og maskerede ud. Foran Ansigtet har de et Stykke hvidt eller sort Tøi, hvori der er skaaret Aabninger for Øinene som i en Papirmaske; forresten er hele Legemet indhyllet i et stort Stykke mørkt Silketøi, hvoraf kun de gule Støvler stikker frem. Almindelig holder de denne Kaabe sammen med Hænderne fortil, men breder Albuerne saa vidt ud som muligt for at blive dygtig brede; thi dette synes de er smukt og fornemt. Mig forekom det, de saa ud som en Række Kjæmpeflaggermus, der drog i Ligfærd. Fellah- eller Araberkvinderne af den fattige Klasse, der naturligvis gaar til Fods, har et saa simpelt Klædebon, at det ikke kunde være klædeligt, hvis deres Vext var mindre kraftig og skjøn. Paa Hovedet bærer de ofte Kurve med et nøgent Barn i, eller Krukker af ædle Former, hvilket forhøier den maleriske Virkning, ligesaameget som det stygge Slør eller Krepflor, der, udpyntet med Regnepenge og Messingdangel, skjuler Ansigtet og hænger ned som en sort Snabel, vanklæder dem. Disse Kvinder med sine nøgne, gustne Børn og de gulbrune, halvnøgne eller pjaltede Fellaher er Repræsentanter for Landets talrigste Indbyggere. De fleste af dem lever i dette 514frugtbare Land, hvor der kun behøver at vandes og rodes en Smule i Jorden, forat den i en flerdobbelt Høst skal bære de rigeste Fold og de herligste Frugter, i Armod og Elendighed; thi de Frugter, Jorden frembringer, tilhører ikke Fellahen; han har ikke beholdt nogen anden Ret end den at arbeide som Slave for utaknemlige Herrer; han lever paa en Jord, hvis Frugter ikke kommer ham tilgode, og hvis Dyrkning alene er afhængig af Paschaens uindskrænkede Vilje; han bor i en Dyndhytte, overskygget af et Par Daddelpalmer, og hans Eiendomme og Nydelser er indskrænkede til disse og til Piben, som han bestandig fører i Munden, og som hverken Sultanen eller Paschaen har kunnet berøve ham.
Til Billedet af det Liv, der rører sig i Alexandrias Gader, hører ogsaa Dromedarerne, der i Mængde benyttes som Lastdyr; de slæber omkring med uhyre Vandsække, med Matter af Ris, Bønner, Kaffe, ja med hele Plankelæs paa Ryggen, vender sine tossede Faarehoveder om, glor paa alt med milde, enfoldige Øine og udstøder af og til gjennemtrængende Skrig eller uhyggelige Brøl.
Den europæiske Del af Staden, det saakaldte Frankerkvarter, giver Indtrykket af en smuk europæisk By. Paa en stor, vid Plads ser man en Mængde store, anseelige Huse, der tildels er opførte af Ibrahim Pascha, tildels af private, og bortleies for største Delen til de forskjellige Nationers Konsuler, der bor her. En stor Mængde europæiske Handelshuse har i den senere Tid ogsaa nedsat sig i Alexandria; de har sine Kontorer og Bopæle i denne Del af Staden. Frankerkvarteret er i det hele regelmæssigt, Gaderne er brede, lyse og lige. Hvis ikke undertiden Palmer, Kameler, Æseldrivere og Springharer, som Beduinerne bringer til Salg i Knippe med Ænder, blandt hvilke man træffer kjendte Former fra Hjemmet, mindede om Ægypten, kunde man gjerne indbilde sig, man var i en eller anden sydeuropæisk Stad, hvorhen Handelen havde ført nogle Flokke Østerlendinger; thi saagodtsom overalt var man her omgiven af Europæere og europæiske Former; overalt traf man Franskmænd, Italienere, Maltesere, Englendere, Tydskere, Ungarer, og i Boliger og Kaffehuse, i Klædning, Sprog og Seder 515var alt her som i Europa. Allerede i de gamles Tider manglede Alexandria Eiendommelighed; det havde ikke Ægyptens, men Udlandets Karakter, og saaledes viser det sig tildels endnu, idet det er en stor Planteskole for fremmede. Men forlader man Frankerkvarteret, faar alt et andet Udseende: man kommer enten ind i de smale, trange, smudsige Gader i det tyrkiske Kvarter, hvor man ikke ser andet end nøgne Mure, med et eller andet Trægitter istedenfor Vinduer, eller ind i Basarerne eller ud mellem Grushobene af det gamle Alexandria. I Basarerne, som ogsaa ligger i trange Gader, har Haandverkere og Handelsmænd sine Verksteder og Boder. Forsiden mangler i dem, og Eierne handler og arbeider for alles Øine saagodtsom paa den aabne Gade; Kunder og Kjøbere kan med et Blik overse deres hele Forraad. De handlende sidder alvorlige og stille paa sine korslagte Ben med Piben i Munden og har ofte sine Varer saaledes ordnede i disse Dukkestueboder, at de ikke engang behøver at reise sig for at fremtage de Varer, der ønskes; men til at slutte Handel eller træffe Overenskomst om en, selv nok saa ubetydelig Bestilling kræves Tid; man kan gjerne sætte sig ned og lade hente en Pibe og Kaffe fra nærmeste Kaffehus; thi Haandverkeren eller Kjøbmanden forlanger almindelig af den fremmede det tre- eller firdobbelte af, hvad han tænker at faa, og det gaar langsomt med Prutning og Afslag.
P. Chr. Asbjörnsen.