Engang Merkurius og Jupiter faldt paaFor en Forandrings Skyld og Tanker at forslaaAt foretage sig en Lysttur ned til Jorden,Hvor Majestæterne fandt alting saa i Orden,At Jupiter tilsidst brød ud i disse Ord:„Herr Pope har sagt sandt: det er den bedste Jord.“Han sagde vistnok mer; men til den største SkadeFor Læseren, for mig, for Jordens OverfladeEr denne liden Stump deraf kun bleven gjemt,Og det fornemste var maaske, hvad man har glemt.Men jeg ei glemme maa, hvad jeg har mer at sige.„Hør,“ sagde Jupiter, „jeg gider ikke stigeStrax til Olymp igjen; vil du, Merkurius!(Thi alle Guderne er for det meste Dus)Vil du, saa gaar vi ind i næste Bondehytte,Men forud vor Gestalt med Menneskers ombytte.Hvem ved? vi der maaske kan gode Løier faa.“Merkurius, som godt al Galskab lide maa,Paa Øieblikket sig forsvor fra Gud til Fanden,(Han aldrig lade kan den skrækkelige Banden)At dette Indfald var mer end guddommeligt.De ind i Hytten kom, fandt alting tarveligt;De Mand og Kone saa med Elleskeer spiseOg bade, at de dem den Godhed vilde viseAt give dem omsonst en Skefuld Søbekaal.„Ja, sætter jer, godt Folk! og langer til vor Skaal!“Merkurius, som var til bedre Føde vant,Slet ingen Appetit til Søbekaalen fandt.Thi ytred han paa Fransk, som Husets Folk ei kunde,Til Jupiter derom sin Mening dennelunde:Ces choux-là sont d’un goût à me faire vomir,Et je ne conçois pas, qu’on s’en puisse nourrir.Oui, sagde Jupiter, auprès de l’AmbroisieCes choux sont bien mauvais; pour la cérémonieIl faut pourtant, mon fils, en manger quelque peu.Mais à propos, comment récompenser en DieuDe ces honnêtes gens la douce bienveillance,471Si ces donneurs de choux meritent récompense?Saa svarede Merkur: que leur propres souhaitsDéterminent d’abord tes généreux bienfaits!Merkuriusses Raad behagede hans Fader,Thi blev han sidan ved: „Ved I vel, hvem I mader?“„Nei,“ svarte Konen ham: „desuden“ sagde hun,„Saa mader vi jer ei, vi jer bespiser kun.I skulde ikke nys saameget talt det franske,Saa havde I maaske nu bedre vidst det danske.“Thi mens de talte Fransk, faldt Tiden Konen lang,Og Vreden gjorde nu, hun Tungen fik paa Gang.Da Jupiter fornam, hun havde Ret i noget,Og at han virkelig begik en Feil mod Sproget,Saa blev han ikke vred, men svarte med et Smil:„Min Putte! tal mig til i mere høflig Stil!I altsaa vide maa, I har bespist, Madame!Bespist og madet, er dog mestendels det samme, —I har bespist en Gud i ham og en i mig.Og til Bevis derpaa led i min Kjortelflig,Der kan I, om I vil, en Tordenkile hitte;Thi jeg er Jupiter, og denne lille bitte,Ifald han havde ei sin Guddom skjult saavel,I skulde seet paa ham to Vinger for hver Hæl;Han er Merkurius. Nu ved I, hvem vi ere;I ogsaa vide maa, vi Godhed for jer bære.For jer Velvillighed mod mig og mod min Søn,For jeres Søbekaal bestemmer selv jer Løn!Hvorom I vil, I nu kan trende Ønsker gjøre,Og Jupiter vil strax hvert Ønske fyldestgjøre.“„O!“ sagde Konen da, „gid vi maa Gaffel faa„Til vor umage Kniv!“ — der strax en Gaffel laa,Og Kniven Mage fik. „Hvad? er du rent forbandet,Og naar du Valget har, dig ønsker intet andet?“Var Mandens Ord; „saa gid, at Gaffelen dig sad,„Din Tosse, i dit Liv!“ — Det skede, som han bad.Der stod da baade Mand og Kone i en Maade;De sig udbede maa den — ak den sidste Naade!At Gaffelen igjen tilbage maatte gaa.Den gik; og Guderne, de gjorde ligesaa.

J. H. Wessel.

Engang Merkurius og Jupiter falt påFor en Forandrings skyld og tanker at forslaaÅ foreta seg en lysttur ned til jorden,Hvor majestetene fant alting så i orden,At Jupiter til sist brød ut i disse ord:„Herr Pope har sagt sandt: det er den beste jord.“Han sa vistnok mer; men til den største skadeFor leseren, for meg, for Jordens overflateEr denne liten stump derav kun blitt gjemt,Og det fornemste var maaske, hva man har glemt.Men jeg ei glemme må, hva jeg har mer å si.„Hør,“ sa Jupiter, „jeg gidder ikke stigeStraks til Olymp igjen; vil du, Merkurius!(Thi alle gudene er for det meste dus)Vil du, så går vi inn i neste Bondehytte,Men forut vår Gestalt med Menneskers ombytte.Hvem vet? vi der maaske kan gode løyer få.“Merkurius, som godt all galskap lide må,På øyeblikket seg forsvor fra Gud til fanden,(Han aldri lade kan den skrekkelige banden)At dette innfall var mer enn guddommelig.De inn i hytten kom, fant alting tarvelig;De mann og kone så med Elleskeer spiseOg bade, at de dem den godhet ville viseÅ gi dem omsonst en skjefull Søbekaal.„Ja, setter jer, godt folk! og langer til vår skål!“Merkurius, som var til bedre føde vant,Slett ingen appetitt til Søbekaalen fant.Thi ytret han på fransk, som Husets folk ei kunne,Til Jupiter derom sin mening dennelunde:Ces choux-là sont d’un goût à me faire vomir,Et je ne conçois pas, qu’on s’en puisse nourrir.Oui, sa Jupiter, auprès de l’AmbroisieCes choux sont bien mauvais; pour la cérémonieIl faut pourtant, mon fils, en manger quelque peu.Mais à propos, comment récompenser en DieuDe ces honnêtes gens la douce bienveillance,471Si ces donneurs de choux meritent récompense?Så svarte Merkur: que leur propres souhaitsDéterminent d’abord tes généreux bienfaits!Merkuriusses råd behagede hans far,Thi ble han sidan ved: „Ved dere vel, hvem dere mater?“„Nei,“ svarte konen ham: „dessuten“ sa hun,„Så mater vi jer ei, vi jer bespiser kun.Dere skulle ikke nys saameget talt det franske,Så hadde dere maaske nå bedre visst det danske.“Thi mens de talte fransk, falt tiden konen lang,Og Vreden gjorde nå, hun tungen fikk på gang.Da Jupiter fornam, hun hadde rett i noe,Og at han virkelig begikk en feil mot språket,Så ble han ikke vred, men svarte med et smil:„Min Putte! tal meg til i mer høflig stil!I altså vide må, dere har bespist, Madame!Bespist og madet, er dog mestendels det samme, —Dere har bespist en Gud i ham og en i meg.Og til bevis derpå led i min Kjortelflig,Der kan dere, om dere vil, en tordenkile hitte;Thi jeg er Jupiter, og denne lille bitte,I fall han hadde ei sin guddom skjult såvel,Dere skulle sett på ham to vinger for hver hæl;Han er Merkurius. Nå vet dere, hvem vi er;I også vide må, vi godhet for jer bære.For jer velvillighet mot meg og mot min sønn,For jeres Søbekaal bestemmer selv jer Løn!Hvorom dere vil, dere nå kan trende ønsker gjøre,Og Jupiter vil straks hvert ønske fyllestgjøre.“„O!“ sa konen da, „gid vi må gaffel få„Til vår umake kniv!“ — der straks en gaffel lå,Og Kniven mage fikk. „Hva? er du rent forbandet,Og når du valget har, deg ønsker intet annet?“Var Mandens ord; „så gid, at gaffelen deg satt,„Din Tosse, i ditt liv!“ — Det skjedde, som han bad.Der stod da både mann og kone i en måte;De seg utbe må den — ak den siste nåde!At gaffelen igjen tilbake måtte gå.Den gikk; og gudene, de gjorde likeså.

J. H. Wessel.