Ved Skoleaarets Slutning.
Lyse Lier! dunkle Lunde! Duft fra nyslaat Kløvereng!Altfor sterkt og altfor længe lokked I den vævre Dreng.Overalt, imens vi læste, steg fra Bogens Blade fremAlle velbekjendte Minder fra det fagre Sommerhjem.
Hvor et lifligt Digt os mødte, tænkte vi paa Lærkesang;Hellas blomsterrige Marker blev til Norges Sommervang;Templet hist i Myrtelunden med sit hvælvede PortalKom ei op mod Stavekirken i den stille Hjemmets Dal.
Lyse Lier! dunkle Lunde! ak, I længes vist som vi;Vænt, o vænt! ret snart vi kommer, — Arbeidstiden er forbi.Bogen bytter vi med Riflen, Griflen med en Medestang;Dyrebare Sommerglæder! eder hilser vi med Sang.
Tag os nu i Favn, I milde! styrk os med det friske Bad,Som i Blomsten lægger Duften, Saften i det grønne Blad!Kommer vi saa hid tilbage til det Arbeid, vi forlod,Er vort Øie mere klaret, mere skjærpet Tankens Mod.
Lev saa vel da, Venner alle! Tak for Arbeid og for Leg.Nu vi spreder os, som Bier sværmende paa Blomst og Neg,Samler Forraad nu for Tanken, overalt det spirer frem;Priset den, som kommer rigest til det lune Vinterhjem!
P. A. Jensen.
Ved skoleårets slutning.
Lyse Lier! dunkle Lunde! Duft fra nyslått kløvereng!Altfor sterkt og altfor lenge lokket dere den vevre dreng.Overalt, imens vi leste, steg fra bokens Blade fremAlle velbekjendte minner fra det fagre Sommerhjem.
Hvor et lifligt dikt oss møtte, tenkte vi på Lærkesang;Hellas blomsterrige Marker ble til Norges Sommervang;Templet hist i Myrtelunden med sitt hvelvede portalKom ei opp mot Stavekirken i den stille Hjemmets dal.
Lyse Lier! dunkle Lunde! ak, dere lenges vist som vi;Vent, o vent! rett snart vi kommer, — arbeidstiden er forbi.Boken bytter vi med riflen, Griflen med en Medestang;Dyrebare sommergleder! dere hilser vi med sang.
Ta oss nå i favn, dere milde! styrk oss med det friske Bad,Som i blomsten legger duften, saften i det grønne blad!Kommer vi så hit tilbake til det arbeid, vi forlot,Er vårt Øye mer klaret, mer skjerpet Tankens mot.
Lev så vel da, venner alle! Takk for arbeid og for Leg.Nå vi spreder oss, som bier svermende på blomst og nek,Samler Forraad nå for tanken, overalt det spirer frem;Priset den, som kommer rikest til det lune Vinterhjem!
P. A. Jensen.