Elsker hverandre!
Hvil ud, min Sjæl, ved Kjærlighedens Bryst,Der er saa saligt ved din Frelsers Hjerte!Lyt, mens du kan, til Jesu Kristi Røst,Hans Ord er Lægedom mod Synd og Smerte!Ak, hvo der kunde drikke af den Brønd,Som Naaden os har aabnet i Guds Søn!
Han bar vor Synd taalmodig som et Lam,Han led vor Straf, ja led den indtil Døden;Er det for meget da forlangt af ham,At vi skal have Sind for Brodernøden?At vi til Gjengjeld for hans KjærlighedSkal elske dem, for hvem saa saart han led?
O lad os elske, som han elskte først!O lad os dømme mildt, som han os dømte!Giv Hungren Brød og sluk den armes Tørst!Væk den af Syndens Søvn, som tryg sig drømte!Husk: hvad du her har gjort for Herrens smaa,Det skal du hist igjen med Renter faa!
O dæk med Kjærlighedens KlædebonDin Broders Brøst, som Herren dækked dine!Rør ved hans Vunder med en varlig HaandOg bring ham Balsom for hans Sjælepine!Ve den, som selv med Hjertet fuldt af MenTil Broderbyrden lægger Sten paa Sten!
431Ja, hvil dig ud, min Sjæl, i Herrens Favn, —Du kunde det saa tidt, du selv det vilde!Han ved sit dyrebare FrelsernavnEr bleven os al Kjærlighedens Kilde.Skjænk mig, o Gud, det saligste, jeg ved:Et Hjerte, fuldt af Kristi Kjærlighed!
P. A. Jensen.
Elsker hverandre!
Hvil ut, min sjel, ved kjærlighetens bryst,Der er så saligt ved din Frelsers hjerte!Lyt, mens du kan, til Jesu Kristi Røst,Hans Ord er legedom mot synd og smerte!Ak, hvo der kunne drikke av den brønn,Som Naaden oss har åpnet i Guds Søn!
Han bar vår synd tålmodig som et lam,Han led vår straff, ja led den inntil døden;Er det for meget da forlangt av ham,At vi skal ha sinn for Brodernøden?At vi til gjengjeld for hans KjærlighedSkal elske dem, for hvem så sårt han led?
O la oss elske, som han elskte først!O la oss dømme mildt, som han oss dømte!Gi Hungren brød og sluk den armes tørst!Vekk den av Syndens søvn, som trygg seg drømte!Husk: hva du her har gjort for Herrens små,Det skal du hist igjen med renter få!
O dekk med kjærlighetens kledebonDin Broders Brøst, som Herren dekket dine!Rør ved hans Vunder med en varlig håndOg bring ham Balsom for hans sjelepine!Ve den, som selv med Hjertet fullt av MenTil Broderbyrden legger Sten på Sten!
431Ja, hvil deg ut, min sjel, i Herrens favn, —Du kunne det så titt, du selv det ville!Han ved sitt dyrebare FrelsernavnEr blitt oss all kjærlighetens Kilde.Skjenk meg, o Gud, det saligste, jeg vet:Et hjerte, fullt av Kristi Kjærlighed!
P. A. Jensen.