Læreplanatlas
Tredie DelVIII. BLANDEDE STYKKER.

Livets Seilads.

Stub

426

Hvad vindes paa Verdens det vildsomme Hav?Ak, tusende Farer i skummende Trav!Man ved kun to Havne,Bekjendte af Navne:Den ene vor Vugge, den anden vor Grav.

Fra Vuggen til Graven maa krydses omkringBlandt Haabets og Frygtens de stridige Ting;Snart vipper vi oppePaa Bølgernes Toppe,Snart nærmes vi Grunden i flyvende Spring.

Her fristes Ustadigheds Ebbe og Flod,En Vagt er saa ond, som en anden er god;Hver Time i Glasset,Hver Streg paa KompassetForandrer, forhøier, fornedrer vort Mod.

Dit Forsyn, o Fader, det fører os hjem,Det styrer saa sikkert, hvor Søen er slem.Vor Gisning kan feile;Hvor vi end vil seile,Selv stevner vi mere tilbage end frem.

Ambrosius Stub.