418

Hvis er den brede Kjæmpegrav,Omhvalt af høie Fjelde,Hvor til ærværdig BispestavEn Harpe op sig helder,Hvor Mænd og Kvinder samlersigOg sukker dybt og inderligOg græder hede Taarer?

Der slumrer Norges gamle Skald,Der hviler Troens Kjæmpe,Hvis Kraft og Ild i helligt KaldEi Alder kunde dæmpe;Der sluttes fast i ModerarmDen Søn saa gjæv, saa tro ogvarm,Af Fødeland for Kjæmper.

Ja Gubbe, du din Gang har endtOg nedlagt Bispestaven;Den staar, et herligt Monument,En Bautasten paa Graven;Mens Kraften af dit LærerordI mange Hjerter frodig gror,En Sæd for Evigheden.

Ei sjunger mer med høien SansDu her til Harpens Tone;Du byttet har din LaurbærkransMed Salighedens Krone.O, men fra Harpen paa din GravSkal mangt et Kvad, som du osgav,Til fjerne Slegter runge.

Ja fast dit Minde stande skal,Du Norges gamle Barde,Og lyse over Høi og DalSom Fjeldets stolte VardeOg gyde Ild i Nordmænds Hu,At vandre fromt og gjævt somdu,Som du at elske Norge.

C. N. Schwach.

418

Hvis er den brede kjempegrav,Omhvalt av høye fjell,Hvor til ærverdig bispestavEn Harpe opp seg heller,Hvor menn og kvinner samlersigOg sukker dypt og inderligOg gråter hete tårer?

Der slumrer Norges gamle skald,Der hviler Troens kjempe,Hvis kraft og ild i hellig kaldEi alder kunne dempe;Der sluttes fast i ModerarmDen Søn så gjev, så tro ogvarm,Av Fødeland for kjemper.

Ja gubbe, du din gang har endtOg nedlagt bispestaven;Den står, et herlig monument,En Bautasten på graven;Mens kraften av ditt LærerordI mange hjerter frodig gror,En Sæd for evigheten.

Ei synger mer med høien sansDu her til Harpens Tone;Du byttet har din laurbærkransMed Salighedens krone.O, men fra harpen på din gravSkal mangt et Kvad, som du ossga,Til fjerne slekter runge.

Ja fast ditt Minde stande skal,Du Norges gamle Barde,Og lyse over Høi og dalSom Fjeldets stolte vardeOg gyte ild i Nordmænds hu,Å vandre fromt og gjevt somdu,Som du å elske Norge.

C. N. Schwach.