365

I Rosenlund under Sagas HalDer gjemmes hellige Minder;Med sagte rislende BølgefaldDen klare Søkkvabæk rinder,Der er en Kalk saa sød og svalAf dette Væld at tømme,Og Nordens Mænd fra Fjeld og DalGaar did i vaagne Drømme.

Thi Elven nynner et gammeltKvad,Der bæres vidt over Strande,Om Æsers Drot, som ved Bredden sadOg drak af rislende Vande,Mens Sagas Aand i denne DrikDet svundne aabenbared,Stod Fremtids Syn for OdinsBlikAf Mindets Glans forklaret,

Vi vandrer da til den klare StrømI Sagas fredede Rige,Vort Nordens lyseste FremtidsdrømVil der af Bølgerne stige,Thi Odins Æt har intet Væld,Der mere liflig kvægerEnd dette Haab for Nordens Held,Som bor i Mindets Bæger.

J. S. Welhaven.

365

I Rosenlund under Sagas HalDer gjemmes hellige minner;Med sakte rislende bølgefallDen klare Søkkvabæk rinner,Der er en kalk så søt og svalAv dette vell å tømme,Og Nordens Mænd fra Fjell og dalGår dit i våkne drømmer.

Thi elven nynner et gammeltKvad,Der bæres vidt over Strande,Om Æsers drott, som ved bredden sattOg drakk av rislende Vande,Mens Sagas ånd i denne drikkDet svundne aabenbared,Stod Fremtids syn for OdinsBlikkAv Mindets glans forklaret,

Vi vandrer da til den klare strømI Sagas fredede rike,Vårt Nordens lyseste fremtidsdrømVil der av bølgene stige,Thi Odins Æt har intet vell,Der mer liflig kvegerEnn dette håp for Nordens held,Som bor i Mindets beger.

J. S. Welhaven.