I Valders afsidesliggende Fjelddale rasede den sorte Død med frygtelig Vælde. Mangen Gaard og enlig Dal mistede alle sine Beboere, voxede til med Skov og blev aldeles forglemt af de tilbageblevne Indbyggere og ubekjendt for de indvandrende Nybyggere. Paa disse fordum beboede, men da øde Steder vandrede for flere Aarhundreder siden en Skytter for at skyde Ryper. Da han afskjød sin Pil efter en Fugl, som sad i et Træ, hørte han Pilen støde mod noget, der gav en forunderlig Klang fra sig. Nysgjerrig nærmede han sig Stedet og stødte til sin store Forundring paa en gammel Kirke. Ifølge den gjængse Tro, at saadanne Ting strax forsvinder, hvis man ei kan tilintetgjøre Trolddommen ved at kaste Staal over det fundne, greb han flux sit Ildjern og kastede det over Kirken. Paa det Sted, hvor dette faldt ned, blev siden bygget en Gaard, der til Minde om denne Begivenhed den Dag idag kaldes Eldjarnstad. Efterat denne Forsigtighedsregel var anvendt, besluttede Skytteren at undersøge Kirken. Nøglen stod i Kirkedøren, som var halv aaben. Midt paa Gulvet stod en stor Klokke, og ved Alterets Fod havde en stor Bamse taget sit Vinterhie. Denne blev fældet af den raske Skytter, og dens Skind blev til Minde om denne sælsomme Tildragelse ophængt i Kirken, hvor Levninger af en stor Bjørnefeld endnu findes. I Kirken skal han blandt andre Ting have fundet nogle Billeder, en liden Messingkirke samt 4 store Klokker og en liden. Mod en af disse havde Skytterens Pil stødt an og derved foraarsaget den Klang, som gjorde ham opmerksom. 274Den lille Klokke bruger man endnu, naar nogen har forvildet sig i Skoven; thi da tror man, at den forvildede stedse kan høre Klokken og saaledes igjen komme paa ret Vei. Af de øvrige 4 vilde man føre den største til Hovedkirken; men da den skulde føres over et Vand, faldt den i det, „og ei kunde andet ventes, naar man vilde skille den fra dens Søskende.“ I klart og stille Veir kan man endnu se den i Vandet; men at faa den op er fast umuligt; thi dertil udfordres 7 kjødelige Brødre, der under Arbeidet ei maa tale et Ord. Engang gjorde 7 Brødre et Forsøg og havde allerede faaet den op paa Baadkanten, da en af dem udbrød: „Gud ske Tak, nu har vi den da;“ men i det samme Øieblik dumpede Klokken atter ud i Vandet.

A. Faye.

I Valders avsidesliggende fjelldaler raste den sorte død med fryktelig Vælde. Mangen gård og enlig dal mistet alle sine beboere, voxede til med skog og ble aldeles forglemt av de tilbageblevne innbyggere og ubekjendt for de innvandrende nybyggere. På disse fordum bebodde, men da øde steder vandret for flere århundrer siden en skytter for at skyde ryper. Da han afskjød sin pil etter en fugl, som satt i et tre, hørte han pilen støte mot noe, der ga en forunderlig klang fra seg. Nysgjerrig nærmet han seg stedet og støtte til sin store forundring på en gammel Kirke. Ifølge den gjengse tro, at sådanne ting straks forsvinner, hvis man ei kan tilintetgjøre trolldommen ved å kaste stål over det funne, grep han fluks sitt Ildjern og kastet det over kirken. På det sted, hvor dette falt ned, ble siden bygget en gård, der til Minde om denne begivenhet den dag i dag kalles Eldjarnstad. Etter at denne forsiktighetsregel var anvendt, besluttet skytteren å undersøke kirken. Nøkkelen stod i kirkedøren, som var halv åpen. Midt på gulvet stod en stor klokke, og ved Alterets fot hadde en stor Bamse tatt sitt Vinterhie. Denne ble felt av den raske skytter, og dens skinn ble til Minde om denne selsomme Tildragelse opphengt i kirken, hvor levninger av en stor Bjørnefeld ennå finnes. I kirken skal han blant andre ting have funnet noen Billeder, en liten Messingkirke samt 4 store klokker og en liten. Mot en av disse hadde Skytterens pil støtt an og derved forårsaket den klang, som gjorde ham oppmerksom. 274Den lille klokke bruker man ennå, når noen har forvillet seg i skogen; thi da tror man, at den forvildede stedse kan høre klokken og således igjen komme på rett vei. Av de øvrige 4 ville man føre den største til hovedkirken; men da den skulle føres over et vann, falt den i det, „og ei kunne annet ventes, når man ville skille den fra dens søsken.“ I klart og stille vær kan man ennå se den i vannet; men å få den opp er fast umulig; thi dertil udfordres 7 kjødelige brødre, der under arbeidet ei må tale et ord. Engang gjorde 7 brødre et forsøk og hadde allerede fått den opp på Baadkanten, da en av dem utbrøt: „Gud ske takk, nå har vi den da;“ men i det samme øyeblikk dumpet klokken atter ut i vannet.

A. Faye.