241

Være Fred med eder alle,Dem vi saa i Kampen falde!Hver saa uforsagt og gladStred for Konge, Land og Stad.I det rædselsfulde MødeKjækt I stod og faldt og døde.

Vesterhavets Bølger bareOvermægtig Fiendeskare;Myndig os vor Uven bødVælge mellem Haan og Død.Da, da gik I ham imøde,Stod og stred og faldt og døde.

Tusende Kartover brølte,Ikke Skræk og Frygt I følte,Men kun hørte Ærens Bud,Rask ham svarte Skud for Skud;Hver stod fast og ufortrøden,Stod og stred og favned Døden.

Kampens Ild blev ved at brænde,Rundt omkring faldt Ven ogFrænde,Skarer styrtede for Fod,Strømme flød af Helteblod;Hver saa sig og Broder bløde,Men stod fast og stred og døde.

Være Fred med eder alle!Vi jer ei tilbagekalde,Græder ei ved eders Grav,Hvor den er, i Jord og Hav;Men med Tak og Pris og HæderBroderlig vi mindes eder.

Ja med Takkesang vi møde;Thi det var for os, I døde:Tak for eders Heltemod!Tak for hver en Draabe Blod!Tak! I dyrebare Sjæle!Evigt er jert Eftermæle!

W. Abrahamson.

241

Være Fred med dere alle,Dem vi så i kampen falle!Hver så uforsagt og gladStred for Konge, land og stad.I det redselsfulle møteKjekt dere stod og falt og døde.

Vesterhavets bølger bareOvermektig Fiendeskare;Myndig oss vår uvenn bødVelge mellom hån og død.Da, da gikk dere ham imøte,Stod og stred og falt og døde.

Tusende Kartover brølte,Ikke skrekk og frykt dere følte,Men kun hørte Ærens bud,Rask ham svarte skudd for skudd;Hver stod fast og ufortrøden,Stod og stred og favnet døden.

Kampens ild ble ved å brenne,Rundt omkring falt venn ogFrende,Skarer styrtet for fot,Strømme fløt av Helteblod;Hver så seg og bror bløde,Men stod fast og stred og døde.

Være Fred med dere alle!Vi jer ei tilbakekalle,Græder ei ved deres grav,Hvor den er, i jord og hav;Men med takk og pris og HæderBroderlig vi minnes dere.

Ja med Takkesang vi møter;Thi det var for oss, dere døde:Takk for deres heltemot!Takk for hver en dråpe blod!Takk! I dyrebare Sjæle!Evig er jert Eftermæle!

W. Abrahamson.