Til Herman Foss *).
Nu hvil dig, Borger! Det er fortjent.Nu löst er Flaget, Dit Verk er endt.Ak, Norge eier ei Laubærskov.Derinde vilde jeg at du sov.
Dens söde Mörke den NatteradDog ei betalte, du vaagen sad.Dens Frugt ei læsked med nok BehagDen Mund, hvis Aande slog ud vort Flag.
Dens Blades Glimmer, mens Duggen vedSin egen Vegtighed skalv og gled,Kun minded mat om, hvor tidt og tætDe Stjerner faldt, mens du skrev dig træt.
Dens Vellugt skulde dog aande indEn kvægsom Dröm i dit trætte Sind.Og hvis mit Hjerte for haardt ei slog,At drömme der jeg til det dig drog.
Nu har du levet en virksom Dag,En Dag af Nætter: Befriede FlagEr Aftenröden, som den har endt.Nu hvil dig, Borger! Det er fortjent.
H. Wergeland.
Til Herman Foss *).
Nå hvil deg, borger! Det er fortjent.Nå løst er flagget, ditt verk er endt.Ak, Norge eier ei Laubærskov.Derinne ville jeg at du sov.
Dens söde mørke den NatteradDog ei betalte, du våken satt.Dens frukt ei lesket med nok behagDen Mund, hvis ånde slo ut vårt flagg.
Dens Blades glimmer, mens duggen vedSin egen Vegtighed skalv og gled,Kun minnet mat om, hvor titt og tettDe stjerner falt, mens du skrev deg trett.
Dens vellukt skulle dog ånde innEn kvægsom drøm i ditt trette sinn.Og hvis mitt hjerte for hardt ei slo,Å drømme der jeg til det deg drog.
Nå har du levet en virksom Dag,En Dag av netter: Befridde flaggEr Aftenröden, som den har endt.Nå hvil deg, borger! Det er fortjent.
H. Wergeland.